Bieber tryner kendt tøjgigant

H&M trækker kollektion med Biebers fjæs

Offentliggjort Sidst opdateret

Justin Bieber har vundet en stor sejr over tøjgiganten H&M.

De trækker nu en hel tøjkollektion tilbage.

Kollektionen inkluderede tøjstykker prydet med 28-årige Justin Biebers ansigt.

Og det behagede ikke den canadiske superstjerne.

- Er noget bras

Han gik på Instagram og talte direkte til sine 270 millioner følgere i to stories.

- H&M har lavet det helt uden min tilladelse og godkendelse. Jeg ville ikke købe det, hvis jeg var dig. Det er noget bras - la' vær med at købe det, siger Bieber til sine følgere.

Og så røg milliardforetagendet med de svenske rødder ud i lidt af en shitstorm.

Og nu trækker de kollektionen tilbage.

Helt efter bogen

Den svenske kæde siger, at de har fulgt alle de gængse godkendelsesprocedurer, men at de alligevel vælger at fjerne kollektionen fra forretningerne og nettet.

- I respekt for kollektionen og Justin Bieber har vi fjernet tøjstykkerne fra butikkerne og webshoppen, lyder det fra H&M.

Justin Bieber har ikke selv kommenteret sin sejr over tøjgiganten. 

Justin Bieber mobiliserede mere end en kvart milliard følgere, og så kom H&M på tilbagetog.
Justin Bieber mobiliserede mere end en kvart milliard følgere, og så kom H&M på tilbagetog.

   

Powered by Labrador CMS