Betjente plaffer grise med tjenestepistoler

Betjente måtte trække pistolerne - og bruge dem.

Betjente måtte fredag aflive fire grise – med pistoler. MODELfoto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag formiddag slap otte grise ud af en grisetransport. Det blev fire grises endeligt.

På Bjerrevej mod Hornsyld opdagede chaufføren, at en af lågerne i køretøjet var gået op. Herved slap grisene løs.

Det skriver Horsens Folkeblad, der også har talt med et vidne.

– Der var en bilist, der satte efter ham med hornet i bund, inden han stoppede, fortæller Andrea Sørensen, der også kontaktede politiet, til Horsens Folkeblad.

Kvæstede grise

 

– To af grisene kommer slemt til skade og ligger og lider. Vores landbetjent forsøger at få fat i en dyrlæge, men der går lidt tid, så han vælger at aflive grisene med sin tjenestepistol, fortæller politikommissær Lars Elmstrøm fra Sydøstjyllands Politi til bladet.

Senere får landbetjentene en melding om, at der ligger endnu to grise i grøften ved BGI Akademiet. En af de lokale landbetjente tager derfor ud og afliver de to grise.

Der skal nu tages stilling til, om chaufføren skal sigtes og i så fald for hvad.

Betjente har ret til at aflive dyr, hvis de vurderer, at de lider for meget.

Powered by Labrador CMS