Betjent skyder ubevæbnet kvinde i pyjamas
Betjenten, der dræbte den 40-årige Justin Damond, er sigtet for drab.
En australsk kvinde blev i juli 2017 skudt og dræbt af politiet i Minneapolis, efter hun foretog et alarmopkald.
Nu er der afgørende nyt i den sag. Den betjent, der skød og dræbte den 40-årige australier Justine Ruszczyk Damond er blevet sigtet for drab. Det meddeler anklager Mike Freeman ifølge Ritzau tirsdag.
Betjenten Mohamed Noor meldte sig selv samme dag , da der var udstedt en arrestordre på ham.
The Minnesota Department of Public Safety (BCA) oplyste dengang, at politiet reagerede på et opkald om et muligt overfald. På et tidspunkt affyrede en betjent sit våben og dermed ramte han kvinden.
Justine Damonds søn lagde kort tid efter en video op på Facebook, hvor han fortalte om sin mor og selve episoden.
The fire department was called in to clean up after the shooting death of Justine Damond.
— Lindsay Guentzel (@LindsayGuentzel) July 17, 2017
📸 by Richard Tsong-Taatarii pic.twitter.com/78oliwDOGk
– Jeg ved, at hun hørte en lyd i gyden og ringede efter politiet, sagde sønnen blandt andet i videoen, inden han i utvetydige vendinger fortæller, hvad han synes om både USA og det amerikanske politi.
– Jeg har mistet min bedste ven, sagde han videre.
Boede i USA
Ifølge australske medier boede den 40-årige kvinde i Minneapolis med sin forlovede. Hun ringede 911 for at indgive en anmeldelse om larm i nærheden af sin bopæl, da hun altså blev skudt.
Senere trak chefen for byens politi, Janee Harteua, sig fra sin stilling.
– Jeg har besluttet, at jeg er villig til at trække mig, sagde Janee Harteua dengang en erklæring.
Borgmesteren i Minneapolis, Betsy Hodges, havde ifølge nyhedsbureauet AP opfordret politichefen til at forlade stillingen.
– Tydeligvis har borgerne i Minneapolis også mistet tilliden til hende, siger borgmesteren.
– Hvis vi fortsat skal forbedre politiet – og lokalsamfundets tillid til politiets arbejde – skal vi have nye ledere, tilføjer hun.
Det fik hun. Det sluttede dog ikke der for borgmesteren, for kort tid efter måtte Betsy Hodges afbryde et pressemøde, der druknede i larm og tilråb fra vrede borgere, som krævede hendes tilbagegang på grund af episoden.
– Bye, bye, Betsy, råbte de ifølge The Sydney Morning Herald.
Bliver Mohamed Noor dømt, risikerer han maksimalt 25 års fængsel. Det formodes, at straffen vil ende omkring 12 år.