Betaler millioner til børnene
Det er en dyr fornøjelse at være far til et helt dusin
At det er kostbart af få børn, det ved alle forældre - og den amerikanske rapstjerne, skuespiller og tv-profil Nick Cannon i særdeleshed.
Han er allerede far til 11, og det er netop kommet frem, at hans arving nummer 12 i rækken er på vej.
Særlige regler for de rige
Nu har The Sun i samarbejde med Goldie Schon, der er familieretsadvokat i Nick Cannons hjemstat, Californien, regnet lidt på, hvad det betyder, når det gælder børnepenge.
Og det er ikke småpenge, de er nået frem til, stjernen skal diske op med.
- Tjener man mere end 5 millioner dollars årligt, bliver der set på, hvad der skal til for, at børnene kan have en livsstil, der afspejler forældrenes, forklarer Goldie Schon.
21,5 millioner kroner
Det får hende til at anslå, at Nick Cannon må betale i omegnen af tre millioner dollars, eller det, der svarer til lige godt 21,5 millioner danske kroner til sine børn og deres mødre - om året.