Besynderlig mistanke om Wegovy
En ny undersøgelse peger på, at Wegovy kan have en særlig bivirkning
Wegovy er blevet forbundet med en ny, uventet bivirkning: hårtab.
Sådan skriver det britiske medie Daily Mail.
Mere tilbøjelige til hårtab
Forskere har fulgt næsten 3.000 amerikanere, der brugte semaglutid, det aktive stof i Ozempic og Wegovy.
Resultaterne viste, at brugere af semaglutid var 52 procent mere tilbøjelige til at opleve hårtab sammenlignet med dem, der tog et vægttabsmedicin.
Undersøgelsen, der blev offentliggjort som et såkaldt "pre-print" og altså endnu ikke er fagfællebedømt, analyserede data fra 16 millioner amerikanere fra en sundhedsdatabank.
Kan forstyrre vækstcyklus
Forskere foreslår, at det hurtige vægttab, som semaglutid udløser, kan stresse kroppen og forstyrre hårets naturlige vækstcyklus.
Novo Nordisk fortæller ifølge mediet, at de fortsat har tillid til medicinens fordele, når den bruges i overensstemmelse med produktets anvisninger.
