Bestilte en betjent: Det var en god ide
Du kan gøre det samme.
Hvis du synes, der bliver kørt for stærkt i dit område, så kan du henvende dig til politi og ‘bestille en betjent’.
Det havde borgere omkring Hovedgaden i Ravsted gjort.
Her havde Syd- og Sønderjyllands Politi taget opstilling med måleudstyret. Og det gav resultat.
I alt blev 19 skrevet for at køre for stærkt i Hovedgaden, hvor man må køre 50 kilometer i timen.
En bilist nåede op på 82 af slagsen.
Det blev til to klip ved dagens måling.
Bestil en betjent
Det er ikke kun omkring færdsel, det er muligt at få en betjent ud.
176 gange var det borgere, der ville have en betjent ud til en tryghedsskabende tilstedeværelse ved et arrangement eller ud til et forebyggende foredrag i en større forsamling.
Betjent Ebbe fra Slagelse Lokalpoliti er en af de, du kan ‘risikere’ at møde, hvis du har brug for hjælp. I videoen neden for kan du se, hvordan han tog ud og gav gode råd til, hvordan en andelsforening kunne sikre sig mod indbrud.
Det er den lokale politikreds, der vurderer alle ‘bestillinger’ ud fra faglige kriterier og en samlet prioritering af ressourcerne. Du får typisk en tilbagemelding inden for 14 dage.