Annonce
Beslaglægger 22 millioner kroner i kontanter
De seneste to år har Toldstyrelsen registreret 74 sager og mere end 22 millioner kroner i kontanter, der ikke er lovligt deklareret
Toldere tilbageholder store beløb i kontanter, der bliver forsøgt smuglet over grænsen.
I 2019 og 2020 har Toldstyrelsen registreret i alt 74 sager med forskellig valuta svarende til over 22 millioner kroner, hvor kontanterne ikke var deklareret over for Toldstyrelsen. Det skriver Toldstyrelsen i en pressemeddelelse.
Den største sag involverer en rejsende, der i Københavns Lufthavn blev tilbageholdt med 9,4 millioner kroner i kontanter af forskellige valuta.
Annonce
Bøden lød på 2,3 millioner kroner for ikke at have overholdt reglerne.
Kontrollen på pengeområdet udspringer af et løbende fokus på potentiel hvidvask af store kontantbeløb, som rejsende forsøger at tage med over grænsen.
Tilbageholdelserne er sket ud fra stikprøvekontroller og en række målrettede aktioner med brug af pengehunde samt efterretninger fra myndigheder i ind- og udland.
Annonce
Konkret mistanke
Kontroldirektør i Toldstyrelsen, Michael Lund, er tilfreds med resultatet af kontrollen:
– De mange millioner i kontanter bekræfter, at pengebevægelser over grænserne er et område, der er vigtigt for os at have fokus på. Når vi tilbageholder kontanter eller andre likvide midler, er det altid på en konkret mistanke. I sager med store pengebeløb, som den rejsende ikke ønsker, at myndighederne skal kende til, vækker det en mistanke om kriminel aktivitet. Toldernes årvågenhed er på den måde en vigtig stopklods i de kriminelle pengestrømme.
Forordning styrker kontrol
Den 3. juni i år træder en ny pengeforordning i kraft i EU. Det sker bl.a. som led i bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og finansiering af terror.
De nye regler giver desuden Toldstyrelsen mulighed for at tilbageholde beløb under 75.000 kroner, hvis der er mistanke om, at midlerne kan knyttes til kriminel aktivitet.
– Den nye forordning styrker vores muligheder for at udveksle efterretninger med myndigheder i og uden for EU, og dermed er reglerne med til at understøtte indsatsen i bekæmpelsen af hvidvask, terrorfinansiering og anden kriminalitet. Nettet bliver med andre ord finmasket, så færre kan slippe igennem, siger Michael Lund.
