Berygtede pant-tyve hærger dagligvarebutikker

Henover weekenden er der blevet stjålet flasker med en pantværdi af 13.500 kroner, men det er langt fra første gang.

Nyborg lider under panttyverier, der særligt rammer Fakta og Netto. Foto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

I Nyborg på Fyn døjer Fakta og Netto af en række panttyverier. Indtil videre er der stjålet pant for flere tusinde kroner.

For anden gang på to uger har Fakta i Nyborg oplevet at blive totalt drænet for pantflasker. Pantflaskerne står normalt aflåst i en baggård, men listige tyve har formået at forcere det to meter høje hegn, hvorefter de har tømt ni containere fyldt med pant.

Ved tyveriet blev der stjålet pant for et pengebeløb på godt 13.500 kroner. Men ved tyveriet i weekenden var det tæt på at gå galt udtaler Jan Knudsen, der er butikschef i Fakta til Fyens.dk.

– Jeg tror, der er kommet en bil forbi, der skulle tanke. For da jeg kom, var containerne ikke sat pænt på plads ligesom første gang, de var her. De havde tabt dåser og flasker langs hegnet, og de havde glemt deres køkkenkniv, som har været brugt til at åbne containerne, siger Jan Knudsen.

I Nyborgs Netto har de også oplevet de smarte tyve. Og det har angiveligt stået på i en længere periode – næsten op mod et halvt år antager Dennis Hansen, der er butikschef ifølge Fyens.dk.

Powered by Labrador CMS