Berømt dommer død på hospice

Dømte kampen, hvor Mike Tyson bed øret af sin modstander

Offentliggjort Sidst opdateret

En af verdens mest berømte boksedommere er netop død, skriver flere amerikanske medier.

Mills Lane blev 85 år.

Lane var en legendarisk dommer i ringen. Han startede altid kampene med ordene: Lad os komme i gang.

Bed øret af

Mills Lane var kampdommer i en af bokseverdenens mest grusomme og omtalte kampe. Den foregik i 1997 mellem Mike Tyson og Evander Holyfield.

Mills Lane griber ind, da Tyson sætter tænderne i sin modstander.
Mills Lane griber ind, da Tyson sætter tænderne i sin modstander.

Tyson bed øret af sin modstander, alt i mens Mills Lane gjorde sit for at dæmpe de vanvittige løjer.

Omgivet af familien

Mills Lane var uddannet jurist, og han var både offentlig anklager og dommer i den amerikanske delstat Nevada.

Han døde omgivet af sin hustru og to børn. Dødsårsagen er ikke oplyst, men Lane var indlagt på hospice i en uge, før han fik fred.

Powered by Labrador CMS