Annonce
Benedikte tager over for dronningen
Margrethe skal på en velfortjent ferie i udlandet
Dronning Margrethe tager snart på en tiltrængt vinterferie.
Det skriver Billed Bladet.
Af kongehusets officielle kalender fremgår det da også, at det i dagene fra den 9. til den 20. februar er prinsesse Benedikte, der er rigsforstander for Danmark.
Annonce
Ifølge Billed Bladet er det Norge, der er destinationen for dronningen.
Hun ynder at tilbringe tid i det skønne område Gausdal nord for Lillehammer godt og vel tre en halv times kørsel fra Oslo.
Når det er Benedikte, der tager over som rigsforstander, tyder det også på, at heller ikke kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er i Danmark de pågældende dage.