Annonce
Bendtner vil juble behersket over scoring mod Arsenal
Nicklas Bendtner har ikke tænkt sig at gå amok i jubel, hvis han kommer på måltavlen mod Arsenal.
Tirsdag aften skal Nicklas Bendtner sammen med sin nye klub, Nottingham Forest, møde Bendtners tidligere klub Arsenal i Liga Cuppen.
Indtil videre har danskeren to gange fået spilletid for Nottingham Forest som indhopper i den næstbedste engelske række, og han håber på mere spilletid, når modstanderen er hans gamle venner fra London.
Annonce
Bendtner nærer stadig følelser for sin tidligere klub, og det vil hans jubelscene i tilfælde af en dansk signeret scoring i opgøret afspejle.
– Jeg vil juble, hvis jeg scorer i morgen (tirsdag, red.) aften, men jeg vil ikke gå amok. Jeg har en masse kærlighed til og respekt for Arsenal som klub, siger Bendtner på et pressemøde ifølge Nottingham Forests twitterprofil.
Kampen spilles tirsdag klokken 20.45.
Annonce
/ritzau/