Bendtner fritstilles fra Wolfsburg

Nicklas Bendtner og den tyske klub Wolfsburg forhandler om en fratrædelsesordning. Angriberen er netop fritstillet fra at møde op hos klubben.

Nicklas Bendtner er blevet fritstillet fra sin klub Wolfsburg. Foto: FABIAN BIMMER/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Situationen var uholdbar for både Nicklas Bendtner og den tyske klub Vfl Wolfsburg, hvor angriberen ellers er på kontrakt. Nu har klubben så valgt at fritstille ham fra at komme til træning, mens der forhandles en fratrædelsesordning.

Det bekræfter klubben i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

– Den nuværende situation er utilfredsstillende for alle og kan ikke fortsætte. Derfor har vi onsdag mødtes med rådgivere for at drøfte mulige løsninger, siger Klaus Allofs, der er sportschef i klubben.

Helt konkret betyder fritstillingen, at Bendtner kan gøre, hvad der passer ham – selv om han stadig er på kontrakt i det tyske. Han behøver ikke møde op til træning eller blive boende.

Samtidig arbejdes der på at finde en passende fratrædelsesordning, der vil betyde en endegyldig afsked mellem parterne.

Angriberen kan lede efter en ny i klub, men han vil først være spilleberettiget efter sommerferien.


To create a customized embed tag for this timeline
Powered by Labrador CMS