Bekymrende nyt for disse kræftpatienter

Vaccinerne beskytter de fleste kræftpatienter, men nogle patienter med blodkræft mister hurtigt immunitet

Immuniteten fra coronavaccinerne falder hurtigere hos visse kræftpatienter
Immuniteten fra coronavaccinerne falder hurtigere hos visse kræftpatienter

Citathistorie: Videnskab.dk.

To skud vaccine mod COVID-19 beskytter de fleste patienter med kræft næsten lige så godt som raske.

Men hos nogle kræftpatienter forsvinder effekten af vaccinen hurtigt, i månederne efter at de er blevet færdigvaccineret, ifølge Videnskab.dk.

Især patienter med visse typer kræft i blodet er dårligt beskyttet af vaccinen, viser et nyt britisk studie, hvor forskerne har fulgt 585 kræftpatienter, der har fået to doser enten af AstraZenecas eller Pfizers vaccine.

Studiet, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Cancer, bakkes op af tidligere forskning, der også har fundet, at især patienter med blodkræft tager dårligere imod vaccinen end raske.

- Det er ikke så underligt, at vaccinerne virker dårligere på patienter med blodkræft, for de har ofte kræft i immuncellerne. Det er de celler, der skal danne antistoffer, hvis man bliver smittet med corona, siger Henrik Ditzel, der er overlæge og professor på onkologisk afdeling på Odense Universitetshopital og på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.

Falder over tid

Henrik Ditzel har tidligere stået i spidsen for et dansk studie, hvor forskerne undersøgte, hvordan immunforsvaret udviklede sig hos 524 patienter med forskellige former for kræft, efter at de var blevet vaccineret mod COVID-19.

Forskerne fandt, at patienternes niveau af antistoffer mod coronavirus faldt over tid: Hos 10 procent at dem, der havde antistoffer i blodet, efter at de var vaccineret, var antistofferne forsvundet helt efter 3 måneder.

Stort set alle dem, der efter tre måneder ikke længere var beskyttet mod corona, var patienter med blodkræft eller patienter, som var i behandling med kemoterapi, samtidig med at de blev vaccineret.

Patienter med solide kræftformer, der var i behandling med immunterapi eller stråler, var næsten lige så godt beskyttet af vaccinen som raske, fortæller Henrik Ditzel til Videnskab.dk.

I det britiske studie finder forskerne også, at især patienter med blodkræft havde lave niveauer af antistoffer mod de tre nye coronavarianter Alpha, Beta og Delta, efter de havde fået anden vaccinedosis.

Stemmer overens med danske resultater

Resultatet af det britiske studie stemmer dermed overens med det danske og de øvrige, der er lavet, siger Henrik Ditzel.

I et andet studie, der også lige er blevet publiceret i Nature Cancer, har de samme britiske forskere set på niveauet af antistoffer i blodet hos uvaccinerede kræftpatienter, der har været smittet med coronavirus.

I blodet hos patienter med solide kræfttyper var der tegn på immunitet, efter at de havde været smittet.

Men det var ikke tilfældet hos alle patienter med blodkræft.

Forskerne konkluderer, at patienter med blodkræft har højere risiko end andre for at få COVID-19, uanset om de har været smittet eller har fået to vaccinedoser.

Derfor bør de komme først i køen til 3. stik, anbefaler de, ifølge Videnskab.dk.

I Danmark tilbyder Sundhedsstyrelsen allerede patienter med svært nedsat immunforsvar - for eksempel personer med forskellige typer blodkræft - tredje stik.

Symptomer du skal være opmærksom på

Der findes mange former for kræft og derfor er det ikke muligt at angive nogle helt eksakte symptomer, der dækker alle kræftformer bredt.

Vil du vide mere om symptomerne for de forskellige kræftformer, så gå ind under dem her:

Symptomer på Analkræft (endetarmsåbningen)

Symptomer påbinyrebarkkræft

Binyremarvkræft

Symptomer på kræft i blæren

Bløddelssarkomer

Brystkræft-symptomer

Symptomer på brystkræft hos mænd

Symptomer på Bugspytkirtelkræft

Symptomer på Endetarmskræft

Galdeblære- og galdegangskræft

Symptomer på Hjernetumorer

Hodgkin lymfom

Hoved-halskræft

Symptomer på Hudkræft

Symptomer på knoglemarvskræft (myelomatose)

Symptomer på Leukæmi (blodkræft)

Leverkræft

Livmoderhalskræft

Livmoderkræft

Lungehindekræft (mesoteliom)

Symptomer på lungekræft

Lymfekræft (Hodgkin og Non-Hodgkin lymfom)

Lymfekræft i huden (hudlymfom)

Læbekræft

Mavekræft (kræft i mavesækken)

Modermærkekræft

Mundhulekræft

Myelodysplastisk syndrom (MDS)

Nyrekræft

Næse- og bihulekræft

Symptomer på peniskræft

Symptomer på Prostatakræft – kræft i blærehalskirtlen

Kræft i skeden

Skjoldbruskkirtelkræft

Spiserørskræft

Symptomer på spytkirtelkræft

Symptomer på Strubekræft

Kræft i svælget

Symptomer på Tarmkræft

Testikelkræft

Symptomer på Tyndtarmskræft (kræft i tolvfingertarmen)

Urinrørskræft

Symptomer på Æggestokkræft

Symptomer på Kræft i øjnene

Screening for kræft

Powered by Labrador CMS