Bekræftet: Se hvornår iPhone 6 sættes til salg i Danmark
Salgsstarten på iPhone 6 og iPhone 6 Plus nu er bekræftet for det danske marked. Alle Apple-fans skal sættes kryds i kalenderen ud for 26. September.
Apple meddelte til præsentationen af iPhone 6, iPhone 6 Plus og Apple Watch i tirsdags, at de to nye iPhone-modeller sættes til salg på de første markeder fra den 19. september. Siden da har rygterne svirret for den danske salgsstart, men nu er det altså bekræftet at den officielle salgsstart i Danmark bliver fredag den 26. september.
Læs alt om iPhone 6 og iPhone 6 Plus her
Kilder i branchen fortæller til MereMobil.dk, at de fire store teleselskaber, 3, TDC, Telenor og Telia, alle sender en pressemeddelelse ud i løbet af aftenen, hvor de også bekræfter datoen for salgsstarten.
På Apple.com står også, at telefonen er “Available to order on September 26”.
Priserne på iPhone 6 starter ved 5.199 kroner uden abonnement for modellen med 16GB hukommelse og ønsker man iPhone 6 Plus starter prisen fra 5.999 kroner uden abonnement for modellen med 16GB hukommelse. Du kan se priserne på de øvrige nye iPhone-modeller her.
Telia bekræftede tidligere på ugen overfor MereMobil.dk, at de vil være klar med aften- og natåbent i flere af deres butikker på aftenen, hvor iPhone 6 og iPhone 6 Plus sættes til salg ved midnat. Hvilket altså er natten mellem 25. september og 26. september.
Se specifikationerne på iPhone 6 og iPhone 6 Plus her
Det forventes også, at de øvrige teleselskaber vil arrangerer events i forbindelse med ankomsten af iPhone 6 på det danske marked.
Der er fortsat ingen oplysninger om salgsstartsdatoen for Apple Watch eller de danske priser på det nye smartwatch. Produktet kommer også først på markedet i starten af 2015.