Bekræftet: Han er FCKs nye træner

FCK og Jess Thorup er blevet enige om en fireårig aftale, der gør Thorup til træner frem til sommeren 2024.

Jess Thorup bliver ny træner i FC København. (Arkivfoto) – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Jess Thorup er fra dags dato ansat som ny cheftræner i fodboldklubben FC København på en kontrakt, der udløber i sommeren 2024. Det oplyser FCK på sin hjemmeside.

– Vi er meget glade for, at Jess har sagt ja til den her opgave og udfordring i FC København, siger bestyrelsesformand Bo Rygaard til klubbens hjemmeside.

Han er en fagligt dygtig træner, der også besidder store menneskelige kvaliteter og en solid erfaring, som kan være en stor fordel i en klub som FCK, hvor interessen er stor, siger han.

FCKs trænere

Her er listen over FC Københavns cheftrænere siden sammenlægningen mellem KB og B1903 i 1992:

* 1992-1994: Benny Johansen.

* 1994: Keld Kristensen.

* 1994-1995: Benny Johansen.

* 1995-1996: Michael Schäfer.

* 1996-1997: Kim Brink.

* 1997-1998: Kent Karlsson.

* 1998: Kim Brink.

* 1999: Christian Andersen.

* 1999-2000: Kim Brink.

* 2000-2001: Roy Hodgson.

* 2001: Kent Karlsson.

* 2001: Niels-Christian Holmstrøm (vikar).

* 2001-2005: Hans Backe.

* 2006-2011: Ståle Solbakken.

* 2011-2012: Roland Nilsson.

* 2012: Carsten V. Jensen (vikar).

* 2012-2013: Ariël Jacobs.

* 2013-2020: Ståle Solbakken.

* 2020: Hjalte Bo Nørregaard (vikar).

*2020-: Jess Thorup.

Kilder: fck.dk og Ritzau.

Powered by Labrador CMS