Bekræfter: Kommer ikke med

Mikkel Damsgaard er ikke med i landsholdstruppen, efter at han på det seneste har døjet med skader

Damsgaard og Dolberg misser årets sidste landskampe, fortæller landstræner Kasper Hjulmand på et pressemøde
Damsgaard og Dolberg misser årets sidste landskampe, fortæller landstræner Kasper Hjulmand på et pressemøde
Offentliggjort Sidst opdateret

Mikkel Damsgaard har fået sit helt store gennembrud på det danske landshold i 2021, men han får ikke mulighed for at runde året af med landsholdskammeraterne.

Efter at han på det seneste har været skadet og indlagt på et hospital i Italien, er den vævre offensivspiller ikke med i den trup, som landstræner Kasper Hjulmand tirsdag udtog til de kommende kampe mod Færøerne og Skotland.

- Han blev indlagt i Genova med et knæ, som var varmt. De fandt ud af, at der var en eller anden form for bakterie, siger Hjulmand, som understreger, at Sampdoria-spilleren er i bedring.

Kasper Dolberg ude

Heller ikke angriberen Kasper Dolberg er udtaget.

Angriberen har ikke været til rådighed den seneste tid på klubholdet Nice af personlige årsager, men Hjulmand kan ikke oplyse yderligere om hans situation.

- Han er ikke i spil, lyder det fra den danske landstræner.

- Det bedste for Dolberg er at blive hjemme og forberede sig og komme videre.

Spiller mod Skotland og Færøerne

Med i truppen er til gengæld spillere som målmanden Peter Vindahl, midtbanespilleren Robert Skov og offensivspilleren Jacob Bruun Larsen.

12. november gæster Færøerne Parken, og tre dage senere skal det danske landshold selv til Skotland til sidste gruppekamp.

Før årets sidste landsholdssamling har Danmark vundet otte af otte kvalifikationskampe med en målscore på 27-0.

Blå bog: Kasper Hjulmand

Bliv klogere på Kasper Hjulmand her:

* Navn: Kasper Hjulmand.

* Født: 9. april 1972 i Aalborg.

* Aktiv karriere: Randers FC, Herlev og B93. Stoppede som 26-årig efter flere knæoperationer.

Kilder: Transfermarkt, FC Nordsjælland og Ritzau.

Powered by Labrador CMS