Begræder stort tab

Sarah Grünewald ærgrer sig over, hun ikke nåede at svare et telefonopkald fra Britt Bendixen

Offentliggjort Sidst opdateret

Sidste gang Sarah Grünewald talte med Britt Bendixen var i august sidste år, og lørdag blev det meddelt, at den karismatiske ’Vild med Dans’-dommer var død efter kort tids sygdom i en alder af 81 år.

Rigtigt svært

– Den var hård synes jeg. Rigtigt svært. Sådan er det, når de store personligheder går bort, sagde hun til Kendte.dk ved premieren på ’Kysset’ onsdag aften i Imperial Bio.

Berørt over tabet

– Hun ringede til mig i november, og jeg nåede ikke at svare. Og det minder mig om, at man skal huske og sige, at man sætter pris på hinanden, sagde den 39-årige ’Vild med Dans’-vært berørt over tabet af Britt Bendixen, der valgte at stoppe med 2021-sæsonen af den populære dansekonkurrence.

Møder kun én i sit liv

– Det er så mærkeligt med den der knap, der bliver slukket for. Så ser man dem bare aldrig igen, lød det fra Sarah Grünewald, og fortsatte:

– Der findes mange store tv-personligheder, men hun formåede at stå stærkt. Man møder kun én af dem i sit liv, mente hun.

Sarah Grünewald mindedes tabet af en stor tv-personlighed, som hun har arbejdet sammen med i flere sæsoner af ’Vild med Dans’.
Sarah Grünewald mindedes tabet af en stor tv-personlighed, som hun har arbejdet sammen med i flere sæsoner af ’Vild med Dans’.
Powered by Labrador CMS