Bedstefar brænder femårigt barnebarn med køkkenkniv
Han torturede sit barnebarn, fordi hun var kommet til at tisse i sengen.
En mand fra Kentucky er blevet anholdt for at have brændt sit femårige barnebarn med en varm køkkenkniv, fordi hun havde tisset i sengen. Det skriver WDRB.
Ifølge politiets rapport blev betjente tilkaldt til et motel 10. april, efter at nogen havde indgivet anmeldelse om børnemishandling.
Tissede i sengen og fik kniven
Politiets efterforskning afslørede, femårige pige fortalte sin 58-årige bedstefar, at hun havde tisset i sengen ved et uheld 5. april.
Ifølge politiet var bedstefarens svar ikke at skifte lagenet, men derimod at varme en køkkenkniv på kogepladen og bagefter presse kniven mod pigens balder to gange.
– Der er ingen ord for, at en sød og klog femårig pige bliver brutalt tortureret af hendes bedstefar på den her måde, siger John Thomas, der er betjent i området.
17. april blev bedstefaren anholdt for børnemishandling.
– Han bad med det samme om en advokat og havde intet andet at sige, fortæller Thomas.
Offeret og en anden søskende bliver passet af en plejefamilie.