Beboer i kritisk tilstand
En beboer er i kritisk tilstand.
Opdateret artikel klokken 09.49:
Ifølge Ritzau er beboeren en 68-årig mand.
Det er på grund af røgen fra branden, at beboeren er blevet kørt på sygehuset.
Københavns Vestegns Politi har endnu ikke afklaret, hvor branden er startet.
Umiddelbart er der intet kriminelt bag.
Original artikel:
Onsdag morgen brød en brand ud i en lejlighed på Vejlebrovej i Ishøj.
Se billeder fra branden i bunden af artiklen.
Lejlighedens beboer er i kritisk tilstand.
Det skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.
Beboeren er hastet til Rigshospitalet, hvor vedkommende skal modtage behandling.
I løbet af morgenen har Newsbreak.dk forsøgt at få kontakt til Københavns Vestegns Politi, men det har ikke været muligt.
Vi er tilstede i forbindelse med brand i lejlighed på Vejlebrovej i Ishøj, hvor beboeren er i kritisk tilstand og køres til RH. Ej yderligere pt. #politidk
— Vestegnens Politi (@VestegnsPoliti) September 2, 2020
Politi og redningsmandskab er fortsat tilstede på Vejlebrovej.