Bearbejder stadig sorgen

Bente Schmeichel erkender: -Jeg har det svært

Offentliggjort Sidst opdateret

En kræfttumor i hjernen satte en stopper for mobiliteten hos Bente Schmeichels mor, der døde 67 år gammel i 2008.

Og det har fremkaldt angst hos Peter Schmeichels 59-årige ekskone, og som er mor til deres børn, landsholdsmålmanden Kasper - og influencer Cecilie Schmeichel.

Runder skarpt hjørne

– Til sommer runder jeg et skarpt hjørne, og det var i den alder, min mor blev handicappet. Derfor har jeg det svært, afslørede hun til kendte.dk ved premieren på dokumentarfilmen om Niels Bohr mandag aften i Imperial Bio.

Med andre ord er Bente Schmeichels angst baseret på at lide sin mors skæbne.

Bente Schmeichel, mor til landsholdsmålmand Kasper Schmeichel og influencer Cecilie Schmeichel
Bente Schmeichel, mor til landsholdsmålmand Kasper Schmeichel og influencer Cecilie Schmeichel

Sorgen bearbejdes

– Lige nu bruger jeg kræfter på at bearbejde den sorg, jeg har med min mor, fortalte hun, der altså fylder 60 år til sommer.

Heldigvis virkede Bente Schmeichel umiddelbart rask og rørig, og midt i sorgen trøstede hun sig med, at både børn- og børnebørn har det fint.

Powered by Labrador CMS