Barselsdagpenge: Få overblik over de nylige regelændringer

For gravide kan det være en jungle at finde rundt i, hvad der skal til for at blive berettiget til barselsdagpenge.

Især førstegangsfødende findes nemlig i mange former – studerende, ledige, løstansatte og dem med fast arbejde, og forskellige regler gælder.

• Flere danske forældre vælger børn med Downs til
• Højgravid køler af i badebassin: -Jeg lider i hedebølgen

Den generelle regel for både løstansatte og fastansatte er, at man skal have arbejdet mindst 160 timer samme sted fordelt over de seneste måneder – og have været ansat den dag, ens barsel starter, for at være berettiget til barselsdagpenge. Får man fuld løn under barsel, skal man ikke søge pengene.

For ledige gælder samme regler, som der gør for normale dagpengeudbetalinger, men man skal være opmærksom på at de udbetales for perioder på fire eller fem uger – og ikke med samme sats månedligt, som arbejdsløshedsdagpenge gør.

Studerende kan modtage barselsdagpenge, hvis de tager orlov fra deres studie og melder sig ledig i deres a-kasse – eller hvis de er elever som del af deres uddannelse, eller har et studiejob, der opfylder reglerne for lønmodtagere med hensyn til periode og timeantal.

Satser for barselsdagpenge

Som udgangspunkt følger satserne for barselsdagpenge dem, som der er for arbejdsløshedsdagpenge.

Derfor er den højeste sats på 4.300 kroner om ugen, hvilket svarer til 116,22 kroner i timen ved fuldtidsarbejde. Er man ansat med en lavere indtjening end de 4.300 kroner om ugen, følger ens dagpengesats ens egen løn. Ens årsindtægt skal være på mindst 223.600 kroner for at man er berettiget til den højeste sats.

Ens timeløn beregnes af Udbetaling Danmark  ud fra din gennemsnitlige indkomst og arbejdstid for de seneste tre afsluttede måneder før din første orlovsdag.

For nyuddannede gælder specielle satser: Der kan man få 3.075 kroner om ugen før barnets fødsel, og 3.525 kroner om ugen efter barnets fødsel.

Kilde: borger.dk