Barbara Bertelsen igen i modvind

Styrelse skal rådgive om, hvad der skal ske med embedsmænd, der har fået kritik i forbindelse med Minksagen

Offentliggjort Sidst opdateret

Departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen er formelt involveret i ansættelsen af den næste øverste chef i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Og det er netop den styrelse, der skal rådgive om, hvad der skal ske med de embedsmænd, herunder Barbara Bertelsen, som har fået kritik i forbindelse med Minksagen.

Det skriver Berlingske.

Den næste direktør i styrelsen skal godkendes af regeringens ansættelsesudvalg. Det består af statsministeren og finansministeren, som rådgives af deres departementschefer.

Kan ikke deltage

Dermed er Barbara Bertelsen formelt involveret i ansættelsen af styrelsens næste øverste chef.

Styrelsen skal have ny direktør, fordi den nuværende går på pension 1. august.

Juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet mener ikke, at Barbara Bertelsen kan deltage i processen, selv om hun er del af ansættelsesudvalget.

- Den proces kan hun ikke deltage i. Og det kan begrundes i forvaltningslovens regler om inhabilitet.

Kan selv drages til ansvar

- Der er klare regler om inhabilitet, som jeg har en klar forventning om vil blive overholdt i den her proces. Andet vil være fuldstændig utænkeligt, siger han til Berlingske.

Der er grundlag for, at Barbara Bertelsen og ni andre embedsmænd kan drages til ansvar i Minksagen. Det har Minkkommissionen, som har undersøgt forløbet om de aflivede mink under coronapandemien, vurderet i sin beretning.

Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) er det rådgivning fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der kommer til at være med til at bestemme, hvad der skal ske i forhold til de kritiserede embedsmænd.

Det sagde hun i begyndelsen af juli.

Gjorde ikke nok

I Minkkommissionens beretning lyder det, at embedsmændene ikke gjorde nok for at belyse, at der manglende lovgrundlag for at aflive alle mink.

Eksempelvis hedder det om Barbara Bertelsen, at hun burde have rejst spørgsmålet om hjemmel over for Fødevareministeriet inden det famøse pressemøde i november 2020.

Det var her, at statsministeren meddelte, at alle mink skulle aflives.

Barbara Bertelsen og ni andre embedsmænd kan drages til ansvar i Minksagen. Det har Minkkommissionen, som har undersøgt forløbet om de aflivede mink under coronapandemien, vurderet i sin beretning. (Arkivfoto).
Barbara Bertelsen og ni andre embedsmænd kan drages til ansvar i Minksagen. Det har Minkkommissionen, som har undersøgt forløbet om de aflivede mink under coronapandemien, vurderet i sin beretning. (Arkivfoto).

Overblik over mink-sagen

* April:

Der bliver konstateret covid-19 i to hollandske minkbesætninger.

* Juni:

15. juni findes der covid-19 i en minkbesætningen i Danmark, nærmere bestemt i Hjørring.

17. juni skriver Sundhedsstyrelsen, SST, og Statens Serum Institut, SSI, at “såfremt der kan ske smitte fra mink til mennesker, kan mink udgøre et smittereservoir, der kan udgøre en smitterisiko for mennesker.”

Det anbefales, at covid-19 i mink undersøges nærmere.

19. juni: Det bliver slået fast, at mink og mennesker har smittet hinanden.

24. juni: Fødevarestyrelsen begynder screening af minkfarme for covid-19.

* Juli:

6. juli starter en række myndigheder og styrelser et samarbejde omkring overvågning af situationen med covid-19 i mink. Det siges samtidigt, at man ikke mener, der er behov for at slå mink ned ud fra “et forsigtighedsprincip”.

Regeringen stopper praksis med at slå smittede minkbesætninger ned.

18. juli får Fødevarestyrelsen at vide, at smittekæder har tilknytning til minkbesætninger.

* September:

7. september skriver Sundhedsstyrelsen til Sundheds- og Ældreministeriet i et notat, at genetiske undersøgelser har vist mutationer på de dele af virus, vacciner angriber.

8. september bliver notatet sendt til Sundheds- og Ældreministeriet samt Miljø- og Fødevareministeriet, der skal vurdere yderligere tiltag for at bremse smitte hos mink.

Notatet bliver ikke forelagt nu forhenværende fødevareminister Mogens Jensen (S).

15. september skriver Fødevarestyrelsen i et notat, at SSI vurderer risikoen for smitte fra mink til menneske til at være “høj”.

Det bliver samtidigt beskrevet, at man ikke kan konkludere, at mutationer vil hæmme vaccine, men at SSI “anfører, at der fortsat sker betydelige genetiske ændringer i minkvarianten, som vækker bekymring for fremtidig human immunitet.”.

21. september modtager Sundheds- og Ældreministeriet et notat fra SSI om, at der er opstået nye virusvarianter i mink, der er spredt til mennesker. Og at det giver anledning til “generel bekymring” om mutationer af covid-19 i mink.

– Den fortsatte udvikling af virus i mink med flere og flere mutationer i spikeproteinet og spredning ved videresmitte til mennesker i Danmark, kan derfor udgøre en potentiel fare for folkesundheden, står der i notatet.

24. september skriver Sundhedsstyrelsen i et notat, at inddæmning af covid-19 i mink ikke har været tilstrækkeligt, at der kan være behov for yderligere tiltag og at manglende inddæmning kan have “store konsekvenser for smittespredningen”.

* Oktober:

1. oktober beslutter regeringen på grund af fortsat, kraftigt stigende smitte, at syge mink og raske mink inden for 7,8 kilometer af syge mink skal slås ned.

13. oktober siger SSI’s Anders Fomsgaard, at muteret covid-19 fra mink kan ødelægge effekten af en kommende vaccine.

26. oktober orienteres Folketinget om, at der er observeret mutationer af covid-19, der kan hæmme kommende vacciner.

* November:

3. november skriver SSI i en risikovurdering, at #fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.”

Her er 225 minkfarme konstateret smittet.

4. november meddeler regeringen, at alle mink i Danmark skal slås ned.

Powered by Labrador CMS