Barack Obama i stor sorg

Kenya har mistet en højt respekteret kvinde og tidligere præsident Barack Obama sin elskede bedstemor

Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere billeder i Galleriet ovenfor

USA’s tidligere præsident Barack Obama har mistet sin elskede bedstemor Sarah Ogwel Onyango Obama. Den 99-årige ‘matriark’ døde mandag den 29. marts på et hospital i byen Kisumu i Kenya efter kort tids sygdom.

Det skriver både flere internationale og lokale medier. Blandt disse Nation Afrika.

Den triste nyhed bekræftes også af Barack Obama i et opslag på Instagram.

Se opslaget lidt længere ned i artiklen.

‘Mama Sarah’, som den aldrende dame blev kaldt, var hustru nummer to til ekspræsidentens bedstefar.

Hendes helt store passion var at rejse midler til at uddanne afrikanske piger samt at støtte forældreløse. Hun havde sågar etableret sin egen fond til formålet.

“Min familie og jeg sørger over tabet af vores elskede bedstemor, Sarah Ogwel Onyango Obama, af mange kaldt ‘Mama Sarah’, og af os ‘Dani’ eller ‘bedste’. Vi vil savne hende meget, men med taknemmelighed fejre hendes lange og bemærkelsesværdig liv,” skriver Barack Obama på Instagram.

Opslaget indeholder desuden et foto af en ung Barack Obama sammen med sin elskede ‘Dani’.

“Mama Sarahs død er et stort tab for vores nation. Vi har mistet en stærk, virtuos kvinde. En matriark, der holdt Obama familien sammen og et ikon omkring familie værdier,” lyder det fra ham i en erklæring.

Se flere billeder i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS