Bankrøvere sprængte boks i nat

Arkivfoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Klokken 03 natten til onsdag sprængte bankrøvere boksen ved pengeautomaten foran Jutlander bank, Kirkegade i Als ved Hadsund – udbyttet er endnu ukendt

Nordjyllands Politi fik i nat klokken 03.00 en alarm om at røvere havde sprængt boksen ved pengeautomaten foran Jutlander bank, Kirkegade i Als ved Hadsund.

Da politiet ankom kunne man konstatere at pengeautomaten var sprængt og at der ved sprængningen var sket store skader på de tilhørende bygninger.

Hvor meget gerningsmændene er sluppet afsted med, er endnu uvist. De er set køre fra stedet i en mindre sort bil af ukendt mærke.

På grund af de omfattende skader på bygningen er banken afspærret.

Powered by Labrador CMS