Bankøkonomer: Nul topskat koster da!

Bankøkonomer er enige i Finansministeriets beregninger, der modsiger, at det er gratis at fjerne topskat.

Det er ikke gratis at lempe skatten for samfundets rigeste. Sådan lyder det fra to bankøkonomer, efter debatten om prisen for at sige helt farvel til topskatten er blusset op igen.

Mens tre topøkonomer tidligere er nået frem til, at det vil tjene sig selv ind at fjerne topskatten, så slår Finansministeriet fast i Børsen, at det vil koste 6,8 milliarder kroner.

– Den reelle omkostning ligger måske under Finansministeriets beregninger på 6,8 milliarder kroner, hvis man medregner den ekstra dynamiske effekt, siger makroøkonom Peter Bojsen Jakobsen fra Sydbank.

– Altså at folk vil begynde at opkvalificere sig for at få højere job og dermed højere løn. Men der er heller ikke nogen tvivl om, at det ikke er gratis at fjerne topskatten, tilføjer han.

Samme melding lyder fra cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian.

– Om det er 100 procent selvfinansierende, mener jeg ikke er så afgørende endda. Det er måske snarere 50 procent selvfinansierende, siger han.

Forskellen på ministeriets og topøkonomernes regnestykker er, at de tre topøkonomer medregner de såkaldt dynamiske effekter. Det vil sige gevinsten ved, at folk flytter efter arbejde, får bedre lønnede job og derfor betaler mere i skat.

Samtidig undlader økonomerne at tage højde for væsentlige udgifter.

– Vismændene siger jo også selv, at der er omkostninger, som de ikke har regnet med. Den største er, at de offentlige lønninger og overførsler følger de private lønninger, siger Peter Bojsen Jakobsen.

– Så hvis en topskattelettelse fører til højere produktivitet og dermed højere lønninger i det private, så medfører det per automatik også højere udgifter i det offentlige, tilføjer han.

Ifølge Steen Bocian kan der dog alligevel være gode grunde til at fjerne topskatten.

– Det kan godt være, at det ikke er 100 procent gratis, men man kan sandsynligvis opkræve skatter mere effektivt på anden vis. Det er en ret ineffektiv måde at opkræve skat på, fordi folk reagerer, når marginalskatten bliver så høj som i Danmark, siger han.

I sidste ende er det et politisk spørgsmål, hvordan man ønsker at indrette samfundet, mener begge bankøkonomer.

– Topskatten er jo med til at betale for nogle goder i Danmark, som vi alle sammen har rigtig meget glæde af. Den er også med til at skabe en større indkomstlighed, og det kan der også være nogle positive effekter af, siger Peter Bojsen Jakobsen.

– Omvendt ville der også være nogle positive effekter, hvis vi ikke havde topskatten. Som fagøkonom er der både argumenter for og imod, og det er den her debat udtryk for, tilføjer han.

/ritzau/