Bankkunder får penge tilbage

Der er mulighed for kompensation, hvis man har fået pengene opkrævet ulovligt

Offentliggjort Sidst opdateret

Danske Bank forventer, at 47.000 kunder skal modtage kompensation, fordi banken ulovligt har opkrævet for meget af dem i inkassosager.

Det oplyser banken torsdag aften ifølge Finans.

I løbet af året

Desuden lyder det, at "en række inkassokunder" vil blive kompenseret som følge af fejl i bankens system til inddrivelse af gæld af personlige fordringer.

Danske Bank forventer, at "langt størstedelen" af de kunder, som er blevet overopkrævet, vil få udbetalt kompensation i løbet af året.

Risiko for tab

Men der er risiko for, at nogle af dem ikke vil få tilbagebetalt de beløb, som de har krav på.

- Denne risiko gælder særligt for sager, der er overført til de fejlbehæftede systemer før 2004, hvor data er af ringere kvalitet, skriver banken ifølge Finans.

Danske bank vil betale kompensation til kunder, der har fået penge ulovligt opkrævet i inkasso-sager.
Danske bank vil betale kompensation til kunder, der har fået penge ulovligt opkrævet i inkasso-sager.

Danske Bank

I Danmark går Danske Banks rødder tilbage til 1871, da Den Danske Landmandsbank blev grundlagt, og gennem årene er banken vokset gennem fusioner med en række lokale og regionale pengeinstitutter. 

En af de mest vigtige fusioner skete i 1990, da Den Danske Landmandsbank fusionerede med to af de andre større danske banker. 

Det resulterede i, at Danske Bank blev den største bank i Danmark.

Kilde: Danske Bank
Powered by Labrador CMS