Bankfolk kan ikke dække millionkrav

Finansiel Stabilitet opleves som en stor overmagt af tre sagsøgte bankfolk fra Capinordic Bank.

Kravet mod tre nøglepersoner i den krakkede Capinordic Bank lyder på 400 millioner kroner, men deres forsikring kan i givet fald kun dække 31 millioner kroner.

Det fremgår af indlæg i den omfattende retssag, som mandag er begyndt i Østre Landsret.

Hvis dommerne finder de tre sagsøgte erstatningsansvarlige, bør beløbet på grund af forsikringen reduceres betragteligt, mener advokaterne.

Med et større hold jurister er Finansiel Stabilitet mødt op til kampen i landsretten – ud over de fem kappeklædte advokater har flere fuldmægtige taget plads på tilhørerrækkerne.

Og en af de to advokater fra de tre sagsøgte gør da også landsdommerne opmærksom på, at der ikke er balance i styrkeforholdet.

– Vi har ikke de ressourcer, som Finansiel Stabilitet råder over, siger advokat Morten Samuelsson.

Han påpeger det ironiske i, at flere tidligere ansatte i den lille velhaverbank de seneste år har haft job i Finansiel Stabilitet.

Nogle af dem er indkaldt af deres nuværende arbejdsgiver for at afgive vidneforklaring mod deres tidligere chefer.

Kravet om at dække tab på 400 millioner kroner hviler på en påstand om, at Capinordic Bank “generelt” og “systematisk” blev drevet på en uforsvarlig facon.

Derfor undrer den tidligere direktør Henrik Juuls advokat sig over, at Finansiel Stabilitet ikke har indhentet en sagkyndig udtalelse om, hvad man normalt gør i en bank med hensyn til for eksempel kreditgivning.

– Det ville man gøre i en erstatningssag om en bygning, der er styrtet sammen, siger advokat Mogens Gaarden.

Ifølge ham skyldes tabene ud over finanskrisen forretningsmæssige fejlskøn i banken – og den slags er normalt erstatningsfri.

– Det fastslår fem domme afsagt af Højesteret, siger Mogens Gaarden i mandagens korte duel mellem parterne.

Selv om der indgår godt 27.000 sider bilag i retssagen, er retslokalet i et palæ på Bredgade i København ikke proppet med ringbind. Alt materiale håndteres elektronisk og læses på skærme – hvilket ifølge retsformand John Mosegaard er lidt af et eksperiment.

I november og december skal de sagsøgte forklare sig. Dommen ventes næste forår.

/ritzau/