Banedanmark efter nedbrud: Det må ikke ske

En fejl i Banedanmarks it-system betød torsdag morgen fejl i informationer på togstationer i hele landet.

En fejl i Banedanmarks informationssystemer resulterede torsdag morgen i forkerte oplysninger til togpassagerer over hele landet. Foto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

Torsdag morgen var Banedanmarks informationssystem i omkring en time ramt af en alvorlig fejl. Det betød, at informationstavler og – højtalere på togstationerne i hele landet gav forkerte oplysninger om togtrafikken.

– Vi beklager dybt, det som kunderne har oplevet, siger Frank Haugaard, der er trafikinformationschef ved Banedanmark til Newsbreak.dk.

Fejlen skulle nu være rettet så alle informationer igen er korrekte.

Det var en fejl i det it-system, der leverer data om togtrafikken til Banedanmarks informationssystem, der gav problemer. Banedanmark har dog endnu ikke overblik over, hvorfor fejlen opstod.

– Sådan noget må ikke gå galt, så vi går hutigt i gang med at undersøge sagen, siger Frank Haugaard.

 

Powered by Labrador CMS