Bakterieresistens er stadig et stort problem

Danmark og resten af EU har stadig et stort problem med bakterier, der er og bliver resistente. Det er konklusionen på ny forskning, som Danmarks Teknologiske Institut (DTU) Food omtaler i en pressemeddelelse.

• Kan koste liv: 9/10 slagtesvin havde bakterie
• Undgå denne madvare: Der er salmonella i

En ny rapport med friske tal for 2017, der dækker hele EU, bekræfter nemlig den grusomme sandhed. Blandt andet er der nemlig noteret en stigning i antallet af resistente salmonellabakterier, skriver DTU. Det er et problem for mennesker.

Hos langt de fleste EU-lande er der dog både hos dyr og mennesker stadig en lav til moderat forekomst af bakterierne, som rent faktisk er resistente overfor antibiotika, der er et kritisk middel i behandlingen af mennesker.

“Årets rapport viser dog, at de fleste lande, herunder Danmark, i humane prøver har registreret en stigning i salmonellabakterier, som er resistente over for de kritisk vigtige antibiotikatyper fluorkinolon og cefalosporin”, skriver DTU Food. 

Spildevandet afslører os

I en anden undersøgelse, hvor fra resultaterne netop er dukket op hos DTU, beskriver instituttet forskningen, der indeholder analyse af spildevand indsamlet i 74 byer i 60 lande, de første sammenlignelige globale data for mængden og typen af resistente bakterier, som hovedsagelig raske mennesker bærer rundt i alle disse lande.

Arbejdet viser, at de fleste af de variabler, der er forbundet med forekomsten af resistens i et land, har at gøre med de sanitære forhold i landet og befolkningens generelle sundhedstilstand.

– I kampen mod antibiotikaresistens tyder det på at være en særdeles effektiv strategi at sætte meget mere ambitiøst ind for at forbedre de sanitære forhold i lande, der har en høj forekomst af resistens, siger professor Frank Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet og leder af studiet.

Erfaringerne fra projektet vil forskerne bruge til at indfri deres overordnede ambition om at udvikle et verdensomspændende overvågningssystem, der kontinuerligt skal overvåge forekomst og spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer og antibiotikaresistens.

– Spildevandsanalyser kan hurtigt og relativt billigt vise præcis hvilke bakterier, der florerer i et område – og etisk godkendelse er ikke nødvendig for at indsamle og analysere spildevand, da materialet ikke kan spores tilbage til enkeltpersoner. Begge parametre er med til at gøre et overvågningsprogram via spildevand gangbart – også i udviklingslande, forklarer Frank Aarestrup.