Babyer bliver indlagt på stribe: Hold nøje øje med vejrtrækningen

Det starter som noget, der virker om almindelig forkølelse, men for børn under tre år kan RS-virus udvikle sig til hospitalsindlæggelser.

RS-virus kræver hvert år, at flere børn bliver indlagt på sygehuse til kontrol. Foto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

I vintermånederne er små børn særligt udsatte for at blive ramt af RS-virus, der hovedsageligt er en børnesygdom. Navnet er en forkortelse af respiratorisk syncytialvirus.

Sygdommen er det, man vil betegne som en forkølelsesvirus. Hos et lille barn vil RS-virus føre til astmatisk bronkitis – dette er særligt, når barnet er under tre år. Større børn kan udvikle en almindelig forkølelse.

Hos større børn vil sygdommen være overstået på cirka to uger.

Symptomer på RS-virus

I starten minder sygdommen om en almindelig forkølelse, hvor de fleste børn vil opleve feber, hoste og en snottet næse. Hos småbørn kan feberen blive omkring 40 grader celsius, mens børn over tre år typisk vil have en lav feber. Symptomerne udvikler sig oftest i løbet af få timer, hvor en raslende lyd fra es hoste, samt en besværet og hvæsende vejrtrækning.

Det er værd at holde øje med, hvordan feberen udvikler sig. Denne skal gerne være væk inden for en uge, mens hosten kan vare ved i op mod en måned. Derudover er det ekstremt vigtigt ifølge Netdoktor.dk, at man som forældre vælger at holde øje med, om der kommer en blålig farve omkring løber og fingernegle – for så er sygdommen alvorlig.

Hvordan smitter RS-virus

Sygdommen er yderst smitsom. Den største smitterisiko er tidligt i sygdomsforløbet. RS-virus spreder sig typisk fra person til person via hoste, nys og kontaktflader såsom hænder, der har været i kontakt med luftvejssekret.

RS-virus hos voksne

Virussen kan nemt smitte voksne i alle aldre, men hvor børn bliver hårdt medtaget af RS-virus, så vil en voksen eller et ældre barn blot opleve sygdommen som en forkølelse. Der er dog én ting, som er særligt værd at bemærke – er man ramt af andre kroniske lungesygdomme, så kan RS-virus påvirke ved at give en forværret hoste og vejrtrækningsproblemer.

Denne påvirkning vil tydeligt komme til udtryk ved bakterieinfektion i bronkierne, samt et mere gulligt og tyktflydende spyt.

Behandling af RS-virus

Infektionen kan ikke behandles med medicin, men derimod er der medicin, som kan hjælpe mod astmatisk bronkitis. Dette medicin skal lægen udskrive – og det vil være med til at lette vejrtrækningen.

Ifølge sygebørn.dk så vil 3-5% af alle børn under seks måneder, der oplever at udvikle astmatisk bronkitis opleve at blive indlagt på et sygehus, fordi de har svært ved at trække vejret.

FAQ om RS-virus

Newsbreak.dk har samlet en række af de mest stillede spørgsmål omkring RS-virus.

Kan man forebygge mod RS-virus?

Hvis du har et barn under seks år, så bør dette holdes væk fra forkølede personer. Hvis dette ikke er mulig, så er grundig håndhygiejne særligt vigtigt, samt brug af engangs-servietter.

Hvornår skal jeg kontakte lægen?

Børnesygdomme

Der findes forskellige typer af børnesygdomme i Danmark. Der er de klassiske, man kan blive immun overfor, hvis man overlever smitte, og en del af dem hænger sammen med de børnesygdomme, der er en del af børnevaccinationsprogrammet.

Der findes også andre sygdomme, der primært rammer børn. Du kan læse mere om dem ved at følge de nedenstående links til vores artikler om emnet.

Difteri
Stivkrampe
Polio
Kighoste
Hib meningitis
Meningitis via pneumokokbakterien
Mæslinger
Fåresyge
Røde hunde
Livmoderhalskræft
Hånd-fod-mund-syge
Skoldkopper

Sydvestjysk Sygehus anbefaler, at man skal søge læge, hvis barnet har vejrtrækningsproblemer eller en sej hoste. Derudover er det vigtigt at holde øje med om barnet virker afkræftet og træt. Det er vigtigt at barnet får nok at drikke og spise – ellers skal lægen kontaktes.

Kan der opstå komplikationer?

Barnet kan lide af væskemangel, men samtidig også få en kold, tør og bleg hud.  Derudover er det muligt at udvikle en lungebetændelse som følge af RS-virus.

Hvornår kan barnet starte i institution igen?

Det er typisk sådan, at barnet udskiller virus i op mod 3-4 uger efter, at sygdommen er begyndt. Derfor har Sydvestjysk Sygehus anbefalet, at barnet ikke er sammen med andre små børn – særligt ikke under seks måneder. Når hosten og feberen er aftaget, så kan barnet igen starte i institution, men er der mulighed for at holde barnet hjemme et par dage ekstra mindskes risikoen for at blive smittet igen.

Powered by Labrador CMS