Babyboom i Danmark? Eksperterne snydt
Flere fødsler lagde for få år siden voldsomt pres på sygehusene, og regionerne forventede et babyboom frem mod 2025. Men siden har fødselstallet været stabilt.
Presset på landets fødegange eksploderede i midten af det forgangne årti. Fødselstallet var i 2013 nået ned på det laveste niveau siden 1986, men pludselig blev der igen født markant flere babyer.
Det skriver Politiken søndag.
Jordemødre segnede under stort arbejdspres, og klinikchefen på Rigshospitalets fødegang sagde op i protest over de pressede forhold.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Christiansborg hørte det desperate nødråb og øremærkede 50 millioner kroner til de mange flere fødsler. I 2017 fremlagde Danske Regioner rapporten ’Kortlægning af svangreomsorgen’ og stillede et årelangt babyboom i udsigt:
– I 2025 forventes fødselstallet at være steget med yderligere 20 procent til 72.500 fødsler om året, konkluderede regionerne.
Men nu viser det sig, at prognosen ikke holder, og det varslede babyboom er udeblevet. Det fastslår en af landets førende forskere på området nu.
– Det babyboom, der selv ved seneste folketingsvalg blev talt om som en naturlighed, er ikke kommet. Intet tyder på, at vi skal forvente markant flere fødsler de kommende år, siger professor Niels Erik Skakkebæk, seniorforsker på klinik for vækst og reproduktion på Rigshospitalet, til Politiken.
I 2016 kom 61.614 babyer til verden, men siden har tendensen faktisk været let faldende.
Danske Regioners prognose forudsagde, at der i 2019 skulle være kommet op over 64.400 børn. Men Danmarks Statistik har netop offentliggjort de faktiske tal for 2019, og det er markant lavere: 61.167.
Danske Regioner erkender fejlskønnet.
– Det ser ud til, at prognosen ikke holder stik, siger Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner og formand i Region Nordjylland.
I galleriet ovenfor kan du se, hvilke navne der ved seneste optælling var de mest populære pige- og drengenavne i Danmark.