Baby fjernet foran banegård: To-årig alene blandt påvirkede
Fyns Politi rykkede ud til en situation, hvor et barn på under to år var fanget med påvirkede mennesker.
Mandag eftermiddag kom Fyns Politi på en opgave, som de nok sent vil glemme. En gruppe tydeligt påvirkede med et lille barn var blevet anmeldt.
Omkring klokken 14.30 var der et større optrin foran banegårdspladsen foran Odense Banegård og Fyens Stiftstidende. Der var en flok berusede mennesker samlet, hvori der også var et lille barn, som af vidner blev vurderet til at være under to år gammelt. Det fik folk op ad stolen og derfor anmelde situationen til politiet.
Fyns Politi sendte derfor en patruljevogn til stedet.
Bekymret for barnets ve og vel
Fyns Politi bekræfter hændelsen, samt at der har været flere henvendelse omkring barnet.
– De var bekymrede for, om de pågældende personer kunne tage vare på barnet, fortæller vagtchef Anders Furbo Therkelsen til Fyens Stiftstidende.
Da politiet ankom til stedet brugte de tæt på en time med at tale med flere af personerne på stedet. Derudover toh politiet billeder af barnet, samt undersøgte det.
Efterhånden som politiets indsats skred frem ankom en civil personbil med to kvinder, som tog barnet og kørte væk. Dette skabte et større ramaskrig.
Vagtchefen har ikke ønsket at kommentere på, hvad der er sket med barnet. Det bekræftes blot, at der er fundet en løsning på situationen.