Aviser: Anker var mere menneske end politisk dyr

Det er “hele Danmarks Anker”, der nu er død, konstaterer Politiken mandag i sin leder om den tidligere socialdemokratiske statsminister.

Og avisen er ikke ene om at afsætte lederpladsen til at kigge tilbage på en af de store skikkelser i nyere tids dansk politik efter søndagens meddelelse om Anker Jørgensens bortgang som 93-årig.

Ekstra Bladet mindes i sin leder – “Den sidste socialdemokrat” – LO-bossen Thomas Nielsens karakteristik af Anker Jørgensen som “den lille lort”.

– Hvis den brovtende formand havde tilføjet “folkelige” havde han været en smule tættere på sandheden, mener lederskribenten.

– For uanset hvad Anker bedrev eller ikke bedrev som statsminister og formand for Socialdemokratiet, så var han – og vedblev med at være til sin død i går – folkelig i ordets bredeste forstand, hedder det videre.

Ferm magtpolitiker

Politiken er inde på det samme.

– Hele landet var på fornavn med Anker, og alle vidste, at han var mere menneske end politisk dyr, mere interesseret i de manges tarv end i magtens spil, skriver chefredaktør Bo Lidegaard.

• Nyrup: Anker havde en særlig forbindelse til folk
• Historiker: Anker Jørgensens eftermæle bliver komplekst

Her fremhæves det også, at Anker Jørgensen var den “første socialdemokratiske statsminister, der trådte til uden ministererfaring”.

– Men han var også den sidste socialdemokratiske statsminister, der var vokset op gennem fagbevægelsen, og som ikke havde en akademisk uddannelse.

– Alligevel var han en ferm magtpolitiker, der viste sig i stand til at fastholde magten trods nederlag, vanskeligheder og intern modstand i partiet, skriver Politiken.

Statsmand

Lederen i BT bærer overskriften “En statsmand er gået bort”.

– Anker Jørgensen er billedet på nogle politiske kerneværdier, som man godt kan savne i dag. Kampen for de svage, for velfærdsstaten med en ærlighed, der gør, at man aldrig er i tvivl om, hvad han stod for.

Jyllands-Posten mener også, at Anker Jørgensen var “den sidste af sin slags” og “gennemført sympatisk”.

Men bedømmelsen af hans tid som statsminister i den “værste krisetid efter Anden Verdenskrig” er knap så positiv.

– Hans politiske svar på krisen i 1970’erne var betonsocialdemokratisk i en grad, som siden er blevet legendarisk på den meget afskrækkende måde.

/ritzau/