At rejse er at leve!

Som det gamle udtryk så fint implicit siger det, giver rejser bare en fornemmelse af frihed og de fleste oplever, at deres liv bliver beriget med rejser.

Foto: Heymate.
Offentliggjort Sidst opdateret

I dag er det blevet muligt at rejse ud og opleve hele verden, uanset hvem du er, og hvor gammel du er. Seniorrejser er en bestemt type rejser, der henvender sig til ældre mennesker og pensionister, og er skræddersyet til deres ønsker og behov. En af årsagerne er, at de velstillede ældre får flere og flere penge. I perioden fra 1995-2015 har de 10% mest velstillede ældre haft en indkomstfremgang på imponerende 68%. Det gør muligheden for at rejse endnu større.

Da der i dag er kommet flere og flere aktører på markedet af seniorrejser, er der også kommet mere konkurrence på markedet. Dette betyder, at rejseselskaberne er blevet mere specialiseret i at tilbyde unikke rejser, og oplevelser, for seniorer til fornuftige priser.

Så selvom du måske ikke er helt ung længere, vil du altid kunne finde en ferie, der matcher dine behov, samt giver dig muligheden for fortsat at rejse ud i verden og opleve.

Rejs med jævnaldrende

Seniorrejser er i dag tilrettelagt, så man både kan rejse ud på en kort ferie på en uge sammen med ligesindede med de samme præferencer. Ligeledes er det i dag muligt at bestille længere rejser, så du fx kan tage væk flere uger af, eller hele, vinteren.

Lige meget hvor længe du beslutter dig for at tage af sted er det rart at vide, at dem du rejser med, har samme behov som dig selv. Enseniorrejseer tilrettelagt så de henvender sig til netop denne målgruppe, og man herved opnår den bedst mulige – og mest behagelige – rejse. Det betyder, at mange rejseselskaber der tilbyder seniorrejser fx har danske rejseledere, som kan være behjælpelige med, alt lige fra guidede ture til at bestille bord på den lokale restaurant.

Specielt eksotiske rejsemål kan virke uoverkommelig for seniorer og her hjælper seniorrejser dem med at komme afsted så de eksotiske himmelstrøg ikke virker så skræmmende. Udover trygheden giver seniorrejser også den fordel, at de ældre får guides som kender lokalområdet, så de eksempelvis får den fulde safarioplevelse.

Rejs ud alene og mød andre seniorer

Bare fordi man bliver ældre, er det ikke ensbetydende med, at man får mindre lyst til at rejse ud og opleve verden. Det kan dog sætte en stopper for rejselysten, hvis man ikke har nogen at dele oplevelsen med. Sådan behøver det dog ikke være. I dag er der mange rejseselskaber der tilbyder senior-grupperejser, hvor du kan rejse ud alene og bo sammen med, og deltage i aktiviteter med, andre seniorer.

Med en senior-grupperejse kan du derfor tage af sted alene og få nye venner og bekendtskaber, med de samme ønsker, behov og livssyn som dig selv, fordi de er samme sted i livet. Der findes sågar seniorrejser med det formål, at hjælpe til med at man finder kærligheden på ny.

Populære destinationer for seniorrejser

I takt med at der er blevet nemmere at rejse i hele verden, er der ikke nogen grænser for hvor man kan rejse hen. Dette gælder også for seniorrejser. Der er arrangerede seniorrejser i hele verden, hvilket gør det til en individuel vurdering mellem ønsker og præferencer, der afgør, hvad der er det bedste rejsemål.

Mange seniorer rejser ud om vinteren for at undgå vinterens kulde. Ønsker du at rejse i Europa, er nogle af de mest populære rejsemål steder som: Tenerife, Cypern, Sicilien, Madeira, Malta og Spanien. Populære vinterdestinationer uden for Europa er: Afrika, Bali, Caribien, Jordan, Mexico, Marokko, Vietnam og Thailand.

Produceret af Heymate

Powered by Labrador CMS