Asylstramninger: Thorning-udsagn udløser forvirring

Trods modstridende oplysninger fra tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S) og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) om hvorvidt Danmark kan stramme udlændingereglerne endnu mere, end regeringen har lagt op til, viser det sig nu, at regeringens egne kronjurister slet ikke har taget stilling til spørgsmålet.

Regeringen lægger op til, at såkaldte »krigsflygtninge« – dem, der ikke er individuelt forfulgte, men som flygter på grund af generelle forhold i deres hjemlande – i modsætning til andre flygtninge – ikke kan blive genforenet med deres familier det første år, de befinder sig i Danmark.

Da regeringen præsenterede stramningen af reglerne blev daværende justitsminister, Karen Hækkerup (S), af Jyllands-Posten spurgt, hvorfor man lige havde valgt at lade stramningen være på et år. Hvorfor ikke halvandet år – eller to, for den sags skyld?

Til det svarede Hækkerup 9. oktober, at man sagtens kunne have strammet reglerne yderligere uden at komme på kant med de internationale konventioner, som Danmark er bundet til. Altså at der var tale om en politisk beslutning – ikke en juridisk.

Knap to uger senere kom det så frem, at antallet af asylansøgere i september måned var på »cirka 3.000« personer, hvilket er usædvanligt højt. Og da statsminister Helle Thorning-Schmidt ved den lejlighed blev spurgt, om der så var behov for yderligere stramninger, svarede hun – i direkte modstrid med Karen Hækkerup – at regeringen ikke kunne stramme mere uden at bryde Danmarks internationale forpligtelser.

»Vi har gjort det, vi kan, inden for konventionerne,« sagde statsministeren.

»Det her er det, vi kan gøre, hvis vi samtidig skal overholde de regler og konventioner, som Danmark skal overholde,« fastslog Thorning.

Derfor spurgte Berlingske Justitsministeriet, hvad vurderingen egentlig er hos deres jurister, der har ansvaret for området. Og derfra lyder det nu, at ministeriet slet ikke har lavet en vurdering af, om man kan stramme mere, sådan som blandt andet statsministeren ellers hårdnakket har fastslået.

»Justitsministeriet har ikke lagt sig fast på, om en længere periode end de 12 måneder ville være i overensstemmelse med internationale forpligtelser,« skriver Justitsministeriet til Berlingske.

Dermed er det altså uklart, om man kan stramme reglerne yderligere. Et krav, som ellers dagligt fremføres i den politiske debat af eksempelvis Venstre og Dansk Folkeparti. På grund af uvisheden kalder Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg (V), derfor nu justitsminister Mette Frederiksen (S) i samråd for at få det afklaret.

»Det er afgørende vigtigt, hvis vi skal have en saglig og meningsfuld debat på det her område, at vi får klarlagt, hvilke muligheder vi reelt har for at stramme op. Og der kan man åbenbart ikke stole på de oplysninger, vi får fra regeringen,« siger Støjberg.

Med stramningen af familiesammenføringsreglerne har regeringen kastet sig ud i en juridisk balanceakt i forhold til internationale regler. Det relevante regelsæt i denne sammenhæng er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvor der i forhold til den danske opstramning af reglerne er to ting på spil.

Det første handler om folks ret til et familieliv, som er beskrevet i konventionens artikel 8. Her fremgår det klart, at alle har ret til et familieliv, og at »ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret«.

Der kan dog gøres undtagelser, hvis man eksempelvis vurderer, at det er »nødvendigt« at gribe ind i retten til et familieliv af hensyn til »landets økonomiske velfærd«. Og det er netop med den begrundelse i hånden, at regeringens jurister i Justitsministeriet alligevel vurderer, at man med stramningen er på sikker grund rent juridisk.

Det andet dilemma i forhold til menneskerettighederne handler om forskelsbehandling. Stramningen af reglerne for familiesammenføring vil nemlig ikke ramme alle flygtninge, men kun det mindretal, som flygter på grund af generelle forhold i hjemlandet, og som derfor ikke er individuelt forfulgt.

Den form for forskelsbehandling er også i udgangspunktet forbudt ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, men ifølge Justitsministeriet kan man alligevel gøre endnu en undtagelse, fordi de forskellige typer af flygtninge ikke befinder sig i sammenlignelige situationer.

I Tyskland har man stået i samme dilemma, men her har man valgt at gå langt længere end i Danmark. I Tyskland skal præcis den samme gruppe af flygtninge, som i Danmark efter stramningen skal vente 12 måneder på at blive genforenet med deres familie, således vente mellem seks og syv år, fordi disse flygtninge først kan blive familiesammenført, når de har opnået permanent opholdstilladelse.

Et forhold, som Justitsministeriet oplyste regeringen om under de interne forhandlinger, før man blev enige om at stramme reglerne. Her oplyste Justitsministet også, at man i Storbritannien har regler, som betyder, at visse flygtninge, der har en såkaldt lav beskyttelsesstatus, slet ikke kan få familiesammenføring.

Ifølge Peter Starup, der er lektor i udlændingeret ved Syddansk Universitet, er det svært at sige, hvor langt konventionerne rækker. Det ville kræve en dom på området fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Men hvis Justitsministeriet mener, at de stramninger, regeringen foreløbig lægger op til, er på den rigtige side af stregen, må de tyske regler med det udgangspunkt også være det, vurderer Peter Starup.

»Hvis man antager, at det danske forslag holder, kunne man argumentere for, at den tyske ordning også gør. Og så kunne man i princippet have strammet yderligere op,« siger han.

»Man kan mene, at det er usympatisk, men man kan også mene, at det er legitimt, for så længe vi ikke har en sag, der viser, at det her ikke kan lade sig gøre, kan vi bare give den fuld skrue. Det er et personligt spørgsmål, hvad man mener om det,« fortsætter Peter Starup.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsminister Helle Thorning-Schmidt eller justitsminister Mette Frederiksen (S). I den socialdemokratiske folketingsgruppe har udlændingeordfører Mette Reissmann (S) heller ikke nogen kommentarer.

Den radikale gruppeformand, Camilla Hersom, siger til Berlingske, at man – uanset om det er tilladt inden for konventionerne eller ej – ikke vil være med til yderligere stramninger.

»Vi har strakt os så langt, som vi overhovedet kan politisk,« som hun siger.

Regeringen forventer op mod 20.000 asylansøgere samlet set i 2014, hvoraf under halvdelen dog vil ende med faktisk at få opholdstilladelse i Danmark. Størstedelen af alle flygtninge vil formentlig ikke blive berørt af stramningen af reglerne for familiesammenføring.