Asylsager samler støv: Lange ventetider

Et stort antal flygtninge betyder, at nogle asylansøgere nu først bliver indkaldt til den første samtale med myndighederne i juni 2016. Ventetiden møder kritik, men der er tale om et »ekstraordinært pres«, siger Udlændingestyrelsen.

På indkaldelsen til første samtale hos Udlændingestyrelsen falder én ting i øjnene: Datoen.

Den fortæller, at asylansøgeren skal til sit indledende møde med myndighederne 1. juni 2016 – syv måneder ude i fremtiden.

Syv måneders ventetid

Det danske asylsystem har tilsyneladende svært ved at følge med antallet af indrejsende. Berlingske er i besiddelse af tre sager, hvori asylansøgeren trods sin ankomst i oktober er indkaldt til samtale henholdsvis 7. april, 1. juni og 2. juni 2016 – altså en ventetid på potentielt syv måneder, før asylsagen overhovedet kommer i gang. To af sagerne drejer sig om syrere, hvis ansøgninger normalt glider hurtigt igennem. Det skriver Berlingske.

På et pressemøde onsdag, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) varslede yderligere stramninger på asylområdet, oplyste han, at Danmark indtil videre har modtaget 14.778 asylansøgere i år mod 14.792 i hele 2014, og trods vinterens komme ser flygtningestrømmen ikke ud til at aftage.

Alene i den seneste uge er indgivet 1.100 nye asylansøgninger, og presset betyder nu, at asylansøgere risikerer at skulle vente helt frem til næste sommer, før de kan komme til den såkaldte »oplysnings- og motivsamtale« – den samtale, der afklarer, om asylansøgeren overhovedet kan få sin sag behandlet i Danmark, eller om han/hun skal sendes ud af landet.

“Kort tid efter”

Udlændingestyrelsen har som mål at indkalde asylansøgerne »kort tid efter« deres ankomst. Og ifølge et folketingssvar fra udlændingeminister Inger Støjberg (V) afgivet 20. oktober skulle den gennemsnitlige ventetid på at komme til oplysnings- og motivsamtale være 63 dage – ikke det tredobbelte, som det er tilfælde i de asylsager, Berlingske er blevet bekendt med.

Berlingske kontaktede Udlændingestyrelsen med spørgsmål om de tre konkrete sager fredag i sidste uge, men styrelsen meddelte flere gange via presseansvarlig Nils Bak, at man ikke kunne oplyse sagerne eller problemstillingen yderligere, blot sige at sagsbehandlingstiden generelt er under pres.

Først sent tirsdag aften, efter Berlingske henvendte sig til Integrationsministeriet, lykkedes det at få et citat på mail fra Udlændingestyrelsen. Det er, siger vicedirektør Morten Bo Laursen, »en misforståelse at tro, at Udlændingestyrelsen har lange behandlingstider. Bruttosagsbehandlingstiden i 2015 er under fem måneder«. Men lige nu er styrelsen under et »ekstraordinært pres«, skriver han:

»Derfor finder politiet lige nu først ledige mødetider til juni. Men vi reagerer på den situation, og vi forventer, at mange af berammelserne efterfølgende bliver fremrykket. Vi er i gang med at rokere flere medarbejdere til området, vi skal rekruttere op til 40 nyansatte, og vi har medarbejdere udstationeret i asylcentre for at øge effektiviteten,« siger vicedirektør Morten Bo Laursen via Udlændingestyrelsens presseansvarlige til Berlingske.

Ventetid overrasker professor

Professor og ekspert i asylret, Jens Vedsted-Hansen, er overrasket over ventetiden til den indledende samtale. Han påpeger, at trægheden kan forplante sig til hele processen, så flygtninge, der senere ønsker familiesammenføring, kan komme til at vente i lang tid – måske flere år på at blive genforenet med deres ægtefælle og børn.

»Oplysningssamtalen er den indledende samtale, og når først den bliver forsinket, bliver hele asylprocessen sandsynligvis forsinket,« siger Jens Vedsted-Hansen:

»Syv måneder vidner om, at asylsystemet er under pres. Dét kan man jo ikke bebrejde Udlændingestyrelsen, og man må gå ud fra, at styrelsen foretager en vis forhåndsvurdering af sagerne, så man kan prioritere de mest hastende sager først. Det kan for eksempelvis dreje sig om sager med asylsøgende børn eller sager, hvor asylansøgeren har måttet efterlade sin familie i risiko i hjemlandet eller et andet naboland,« siger han.

At asylansøgere skal vente over syv måneder, før deres sag går i gang, er imidlertid helt uforståeligt for Michala Bendixen, formand for Refugees Welcome, en organisation der rådgiver asylansøgere juridisk.

»Det giver ingen mening at give en midlertidig mødetid. Folk skal da vide, hvornår det næste i deres sag sker. Og jeg har aldrig tidligere i asylsystemet hørt om fænomenet »foreløbige mødetider«, snarere om gentagne udsættelser,« siger hun.

Hun har generelt svært ved at forstå, at de danske udlændingemyndigheder på den måde vånder sig under presset.

»Se lige på, hvor mange der ankommer til vores nabolande. Vi modtager i sammenligning et lille antal, som man burde have forudset og burde kunne håndtere,« siger hun.

Ud over at være en psykisk belastning for asylansøgerne ser Michala Bendixen to problemer i den lange ventetid på en indledende samtale.

Dels risikerer asylansøgeren at skulle tilbringe ventetiden i modtagecentre uden adgang til sprogundervisning, praktik eller andre integrationsfremmende aktiviteter. Dels kan asylansøgeren efter første samtale få at vide, at han/hun slet ikke kan få behandlet sin sag i Danmark – efter at have tilbragt seks-otte måneder her.

»Forud for den samtale har man ingen oplysninger på folk. Det er der, man sorterer folk fra, som skal sendes retur til et andet EU-land ifølge Dublin-aftalen. Men en Dublin-forhandling giver ingen mening, hvis personen allerede har været otte måneder i Danmark,« siger Michala Bendixen.

Mens Danmark i den første uge af november har modtaget 1.100 asylansøgninger, er det tilsvarende tal 10.200 i Sverige. Også på årsbasis forventer Sverige ti gange så mange asylansøgere som Danmark. Migrationsverket i Sverige har pt. opgivet at angive forventede sagsbehandlingstider.