Asylansøgere skal bare konvertere til kristendom

Hvis en asylansøger kommer fra Afghanistan eller Iran, kan vejen til ophold i Danmark lettes, hvis han eller hun konverterer fra islam til kristendom.

Flygtningenævnet behandler hvert år flere sager, hvor muslimer – langt størstedelen fra Iran og Afghanistan – som asylgrund anfører, at de er konverteret til kristendommen og derfor risikerer at blive forfulgt, hvis de bliver sat på et fly tilbage til Teheran eller Kabul, skriver Berlingske.

I 2015 har Flygtningenævnet afgjort 55 af den type sager. 42 af dem er endt i en opholdstilladelse. Langt størstedelen af dem er givet til muslimske asylansøgere, der konverterer, mens de opholder sig i Danmark. 31 af opholdstilladelserne er således i år blev givet i såkaldte genoptagelsessager, hvor asylansøgerne i første omgang har fået afslag på asyl, men får sagen genoptaget, fordi de efterfølgende er konverteret.

Mens antallet af asylansøgere fra Iran og Afghanistan siden 2013 ser ud til at falde – vi kender ikke det fulde tal for 2015 endnu – har flere allerede på nuværende tidspunkt i år fået dansk opholdstilladelse, fordi de er konverteret til kristendommen. I 2013 var tallet 38, i 2014 26 og i 2015 altså 42 indtil nu. Det viser en opgørelse, Flygtningenævnet har foretaget for Berlingske.

“Det er absurd”

Hos Dansk Folkeparti er man langtfra tilfreds med udviklingen.

»Det er jo helt absurd. Det er langt ude, at når man først får afslag, så kan man komme bagefter og sige, at nu er man pludselig kristen, og så får man lov til at blive. Det tyder på, at man finder en måde at omgå asyl­systemet på,« siger Martin Henriksen (DF).

Vil du gøre noget ved det?

»Man bør have en standardskrivelse fra ministeriet om, at man ikke tager de her konverteringer og forklaringer for gode varer. Det skal ikke være nok til en ankesag og slet ikke nok til at omgøre en beslutning. Det er alt for mange,« siger han.

I 2012 udtrykte blandt andet nuværende integrations-, udlændinge og boligminister Inger Støjberg (V), som dengang var Venstres integrationsordfører, stor bekymring for, at en kristen dåb kunne blive et frikort til asyl i Danmark, som alt for nemt kunne misbruges. For eksempel i sager som dem, hvor asylansøgere først er blevet afvist, men siden får genoptaget deres sag. Bekymringen skyldtes, at Flygtningenævnet dengang var nødt til at ændre praksis efter kritik fra FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Nævnet havde afvist at give asyl til to frafaldne muslimer med den begrundelse, at de blot kunne skjule deres nye kristne tro, når de kom hjem og dermed undgå forfølgelse. Men det måtte de ikke længere.

»Derimod vil Flygtningenævnet ved behandlingen af sagen skulle foretage en vurdering af, om ansøgers konversion kan betragtes som reel,« lyder den præcise formulering af Flygtningenævnets nye praksis.

Med andre ord skal Flygtningenævnet nu vurdere, om asylansøgeren rent faktisk er kristen. Flygtningenævnets formand understreger, at man er opmærksom på, at en konversion kan misbruges til at søge asyl.

Men hvordan kan man vide, om konversionen er reel eller ej?

»Det kan være svært at vurdere, om en indre overbevisning er reel, men det kan også gælde i politiske sager, hvor en person pludselig er blevet vældigt politisk aktiv, efter at vedkommende er kommet her til landet,« siger Flygtningenævnets formand, Henrik Bloch Andersen.

Flygtningenævnet lægger i sine afgørelser stor vægt på udtalelser fra præster, som har fulgt asylansøgeren gennem dåbsforberedelser i flere måneder eller til gudstjeneste hver søndag. Det skal sikre, at asylansøgerne reelt er konverteret til kristendommen og ikke bare er gået ned i kirken og blevet døbt fra den ene dag til den anden, efter han fik afslag på asyl.

Kirke tilrettelægger forløb

I Apostelkirken på Vesterbro har de stor erfaring med muslimer, der konverterer til kristendommen. Her anbefaler og tilrette­lægger kirken lange forløb, hvor det minimum bør tage otte måneder, før konvertitten kan blive døbt.

Sognepræst Niels Nymann Eriksen forklarer, at kirken udelukkende kan forsøge at sikre, at trosskiftet er velovervejet og så grundigt tilrettelagt, at præsten kan skrive en udtalelse til Flygtningenævnet.

»Vi skal ikke være et trosbarometer, der siger, hvor ægte et menneskes tro er,« siger han.

Den opgave må ligge hos Flygtningenævnet, mener præsten. Men han tvivler på, at Flygtningenævnet har den rette indsigt til at vurdere, om en konversion er reel.

»Jeg fornemmer stadig en vis famlen fra Flygtningenævnets side omkring de her afgørelser, og der er ind imellem stadig afgørelser, vi virkelig undrer os over,« siger han.

Niels Nymann Eriksen oplever for eksempel, at det stadig er uforholdsmæssigt meget lettere for veluddannede asylansøgere at overbevise Flygtningenævnet om deres troværdighed, end det er for asylansøgere, som er analfabeter, eller som har svage boglige forudsætninger. Derfor foreslår han, at der kunne tilknyttes en teologisk konsulent til Nævnet, som kan bistå i sager om konverterede muslimer.

Det er dog ikke et forslag, Flygtningenævnets formand umiddelbart tager til sig.

»Afgørelserne er en samlet bedømmelse af mange faktorer – ikke kun udtalelserne fra præster – og den, mener jeg bestemt, at Flygtningenævnet er i stand til at foretage,« siger Henrik Bloch Andersen.