Annonce
Asylansøgere evakueres på grund af storm-Gorm
Stormen Gorm rammer Jylland, og det får Thisted Kommune til at evakuere teltlejr med asylansøgere i Thisted.
Asylansøgerne i teltlejren i Thisted blev fredag aften flyttet til Thyhallen i Thisted på grund af stormen Gorm. Det oplyser Beredskabsstyrelsen Nordjylland.
– Det er en planlagt operation for at tilsikre, at vi har trygge og rolige beboere i et blæsevejr, som meteorologerne har sagt bliver ret kraftigt, siger chef for Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Lennart Kvist.
Annonce
– Der har ikke sovet nogen i lejren i nat, og der kommer heller ikke til at sove nogen i lejren den kommende nat. Vores plan b er taget i brug, siger Lennart Kvist.
DMI varsler vindstød af orkanstyrke flere steder i Jylland søndag. Stormen er blevet kaldt Gorm.
/ritzau/