ASAP Rocky-fan truede svensk ambassade

Den amerikanske ASAP Rocky-fan Rebecca Kanter er blevet anholdt for trusler mod den svenske ambassade.

Rebecca Kanter, der er stor fan af rapperen ASAP Rocky, er blevet anholdt for at have fremsagt trusler om at bombe den svenske ambassade i Washington D.C., fordi rapperen fortsat er fængslet i Sverige. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
Rebecca Kanter, der er stor fan af rapperen ASAP Rocky, er blevet anholdt for at have fremsagt trusler om at bombe den svenske ambassade i Washington D.C., fordi rapperen fortsat er fængslet i Sverige. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Sagen om fængslingen af den amerikanske rapper ASAP Rocky har nået nye højder. Selv med opbakning fra den amerikanske præsident Donald Trump, er det ikke lykkedes amerikanerne at få løsladt rapperen.

Det blev rappers superfan Rebecca Kanter så irriteret over, at hun truede med at bombe den svenske ambassade i Washington D.C.

Det skriver The Guardian.

Gik amok

Rebecca Kanter har flere gange besøgt den svenske ambassade i den amerikanske hovedstad.

Hun skulle angiveligt have smidt væske fra en colaflaske på den svenske ambassades bygning og råbt, at hun vil sprænge den i luften.

Efterfølgende har hun på de sociale medier delt, at hun har tilsmudset den svenske ambassade, hvor efter hun beklager sig over ikke at have fået nok presseomtale på det.

Antastede personale og gæster

Dagen efter Rebecca Kanter smed noget på ambassaden, gik hun ind igen.

Denne gang råbte hun ambassadens ansatte og antastede en gruppe studerende, som var på besøg på ambassaden for at få en rundvisning.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Hun blev bedt om at forlade området, men nægtede at gå. Så blev hun anholdt af politiet.

Trump vil hjælpe

Ligesom Rebecca Kanter forsøgte Donald Trump sig med at få den amerikanske rapper befriet var en varetægtsfængsling i Sverige.

ASAP Rocky blev varetægtsfængslet i forbindelse med et overfald på to mænd, som blev filmet og efter følgende har floreret på de sociale medier.

Håndsrækningen fra Trump var dog ingen gavn for rapperen. Sveriges statsminister Stefan Löfven har ikke tænkt sig at blande sig i rettergangen i Sverige.

ASAP Rocky er fortsat fængslet, mens han venter på at komme for retten.

Powered by Labrador CMS