Arrig ung kvinde hamrer knæ i kuglerne på politibetjent
Den 21-årige unge kvinde blev anholdt og sigtet for vold mod en tjenestemand
Tidligt søndag morgen er en 21-årig kvinde blevet anholdt sigtet for vold mod tjenestemand efter hun plantede sit knæ i skridtet på en politibetjent i esbjerg.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Kvinden blev tilsyneladende så utilfreds med politiets indsats i forbindelse med et slagsmål mellem to mænd, at hun gik til engreb på den ene betjent og stødte sit knæ op i skridtet på ham.
Ifølge Ekstra Bladet fandt episoden søndag morgen ved fem-tiden efter at der var opstået tumultagtige scener i Skolegade i Esbjerg mellem to mænd.
– Kvinden blev anholdt og taget med på stationen. Hun er blevet sigtet, afhørt og løsladt igen. Jeg kender ikke den nøjagtige grund til, at hun blev utilfreds med den ene betjent, oplyser vagtchef Bjørn Pedersen til Ekstra Bladet og fortsætter:
Esbjerg. 21 årig kvinde så utilfreds med politiet at hun placerede et knæ i skridtet på politimand. Anholdt og sigtet. Vagtchefen #politidk
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) September 24, 2017
– Det er jo komplet tåbeligt at gøre sådan noget. Folk er ofte ikke klar over, hvor alvorligt det er at blive dømt for vold mod en tjenestemand. Dels er der selve straffen. Men hertil skal så lægges, at det kommer til at stå på ens straffeattest i meget lang tid. Et øjebliks ubetænksomhed kan på den måde få stor betydning for, hvilke jobs man kan få i fremtiden, siger vagtchefen til avisen.
Betjenten er tilsyneladende sluppet fra “angrebet” uden at være kommet noget yderligere til.