Arrig kunde overfuser ekspedient: Nu har hun og souschef talt ordentligt sammen

En batalje om rabat på en vare eskalerede og endte i tårer. Men historien har fået en moden afslutning.

I denne Rema 1000 arbejder der en souschef, der virkelig kæmper for sine ansatte. Foto: Google Street View.
Offentliggjort Sidst opdateret

Rema 1000 i Frederiksgade i Aarhus har de seneste dage nok været interessante for langt flere end dem, der bor i umiddelbar nærhed af butikken. Souschef Daniel Madsen havde set en ansat have så dårlig en oplevelse med en kunde, at han endte med at sætte sig til tasterne og på Facebook publicere et langt indlæg, der adresserede en kunde og vedkommendes opførsel over for den ansatte.

Historien spredte sig som ringe i vandet, og vi på Newsbreak.dk omtalte også hændelsen, der nu har fået sin afslutning; den sure kunde har nemlig henvendt sig til Daniel Madsen og også kommenteret på det oprindelige opslag, der nu er slettet. Og de to har fået talt ordentligt om tingene.

“Nu står jeg her ved computeren sammen med kunden fra opslaget. Vi har haft en fantastisk dialog om hændelsen her i vores butik mandag aften. Som kunden skriver i en kommentar i dette opslag, så er der altid to sider af samme sag. Vi har nu snakket sammen i lidt over en time, og lyttet til hinandens oplevelser. Vi havde som bekendt oplevet situationen på to vidt forskellige måder, hvorfra vi befandt os. Det har været en rigtig god samtale, og det var meget tankevækkende, hvordan forskellige situationer kan forstås – eller misforstås.”

Sådan skriver Daniel i et opslag onsdag aften på butikkens Facebook-side. Han fortæller også, at den pågældende ekspedient er glad og ovenpå igen efter episoden. Alle involverede er kede af det, der er sket, og de er er enige om at slå en streg over det.

“Kunden har beklaget overfor mig, at situationen i butikken eskalerede. Samtidig beklager jeg at jeg som leder ikke fik standset forløbet i tide, og skabt en dialog med ekspedienten og kunden i butikken på stedet, fremfor at ligge det til offentlig skue på facebook. Det var aldrig intentionen af få SÅ stor opmærksomhed som vi fik her. Til gengæld er jeg lykkelig over at kunden henvendte sig til os, efter at have læst dette opslag – på den måde kan man vel sige at facebook alligevel var til stor hjælp. Situationen er nu under kontrol, og der er ingen der er kommet til skade”

Powered by Labrador CMS