Arnfeldts advokat: Vi havde forventet det

Newspaq
Offentliggjort Sidst opdateret

Peter Arnfeldts advokat ærgrer sig over, at det tog to år for politiet at droppe sigtelser mod hans klient.

Det er rart, at politidirektøren i København er enige med os i, at Arnfeldt er en renset mand nu.

Sådan siger forsvarsadvokat Henrik Stagetorn, efter at anklagemyndigheden mandag har besluttet at droppe sigtelsen mod tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens (V) særlige rådgiver, Peter Arnfeldt.

Arnfeldt var mistænkt for at have lækket fortrolige oplysninger om Helle Thorning-Schmidt (S) og Stephen Kinnocks skatteforhold til medierne.

– Vi er ærgerlig over, at det skulle tage så lang tid – det har taget to år jo – men det var forventeligt, at det her skulle ske.

– Vi og politiet har haft de her ansvarsvurderinger fra skattesagskommissions siden juli måned, og af dem fremstod det endnu tydeligere, at Arnfeldt ikke er den person, der har lækket det, siger Stagetorn.

Advokaten har endnu ikke talt med Arnfeldt, da “det hele er så nyt endnu”. Han kan kun sige, at det bliver mellem de to, hvad de skal tale om.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS