Årets Vild med dans-deltagere afsløret: Se dem her

Nu er alle 12 deltagere til efterårets omgang af Vild med dans på plads.

Offentliggjort Sidst opdateret

12 nye kendisser er klar til at blive en del af den efterhånden store gruppe af Danmarks modigste dansere, som har udviklet sig igennem de seneste 15 sæsoner af Vild med dans.

TV 2 har nu endelig afsløret sidste mand på dansegulvet, og dermed er det fulde hold offentliggjort.

I galleriet ovenfor kan du se de kommende 12 nydansere.

Blandet hold

Igen i år er deltagerne i Vild med dans en blandet landhandel. Mellem sportstjerner, sangere og skuespillere er der også sneget sig to kokke, en model og en forretningskvinde ind.

De seks mandlige kendisser og de seks kvindelige kendisser er klar til at hoppe i danseskoene, når de til efteråret skal give den gas på dansegulvet i Vild med dans.

Ifølge TV 2’s underholdningsredaktør har der ikke været problemer med at finde kendisser, der var interesseret i at deltage.

– Der er mange, som gerne vil deltage i år, så det er positivt, sagde Thomas Strøbech til Newsbreak.dk tidligere på sommeren.

Et mandligt par

Som noget nyt i år præsenterede programmet, at et par blev dannet af to mænd. Det er skuespilleren Jakob Fauerby, der skal danse med Silas Holst.

De er begge to meget stolte af at være en del af det første mandlige par nogensinde i Vild med dans’ danske historie.

– Jeg er enormt stolt af at være den ene del af det her par. Vi slår et slag for mangfoldigheden. Det er så fint og dejligt at vise på TV, at to mænd kan danse med hinanden, sagde Silas Holst til Kendte.dk, da nyheden blev afsløret.

Fuld af nyheder

Allerede inden programmet har nærmet sig sin premiere, er der masser af nyheder.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Foruden parret, som udelukkende består af mænd, så var det også en nyhed, at Silas Holst igen er at se på dansegulvet i programmet. Han har i flere år holdt pause fra programmet, som han har vundet to gange. Måske snupper han også trofæet i 2019.

Desuden er det også nyt, at TV 2 afslører en parkombination så tidligt i forløbet, som der blev gjort med Jakob Fauerby og Silas Holst. Dog er der endnu ikke afsløret, hvem de resterende 12 nydansere skal danse med.

Professionelle dansere

Det er samtidig også blevet afsløret, hvem de professionelle dansere i årets Vild med dans er. Holdet er spækket med gamle kendinge, mens der iblandt også er et helt nyt ansigt.

Sidste års vinder Asta Björk vender tilbage sammen med Thomas Evers Poulsen, Michael Olesen, Frederik Nonnemann, Karina Frimodt, Mie Martha Moltke, Mille Funk, Morten Kjeldgaard og Jenna Bagge, der alle var med sidste sæson.

Foruden Silas Holst vender en gammel kending, nemlig Marc Christensen tilbage til programmet. Han deltog sidst i 2016.

Det nye skud på stammen er den 36-årige Martin Parnov Reichardt, der har en lang karriere som danser bag sig, skriver Ritzau.

Powered by Labrador CMS