Apple TV: Danmarks billigste streamingtjeneste

Fredag kom en ny spiller på markedet for streamingtjenester herhjemme; Apple TV+.

Offentliggjort Sidst opdateret

Adskillige giganter har gang i en sand krig på streamingmarkedet, hvor Netflix og HBO efterhånden har fået nogle seriøse konkurrenter.

Senest er Apple kommet på banen med streamingtjenesten Apple TV+, der fredag åbnede i Danmark.

Tjenesten har, med en pris på omkring 40 kroner om måneden, allerede markeret sig som landets billigste af slagsen. Til sammenligning koster Netflix fra 79 kroner om måneden.

Prisen følger kvaliteten

Men prisen afspejler sig også i indholdet, har Rasmus Larsen, der er chefredaktør på mediet Flatpanels.dk, tidligere fortalt til Ritzau:

– Det er lidt et åbent spørgsmål, hvor det ender henne for Apple, for de starter relativt blødt ud. Det er et meget lille startkatalog, men det afspejler prisen også. Succesen afhænger af, hvad der kommer på løbende, siger Rasmus Larsen.

Også Disney har deres egen streamingtjeneste på trapperne.

Vil du være endnu klogere på Apple TV+? Så se videoen over artiklen.

Powered by Labrador CMS