Anne-Marie er på guldkurs

To gode sejladser tirsdag har sendt Anne-Marie Rindom helt i front af kvindernes Laser Radial ved OL

Anne-Marie Rindom har et forspring på 12 point til nummer to med fire almindelige sejladser og en finalesejlads tilbage.
Anne-Marie Rindom har et forspring på 12 point til nummer to med fire almindelige sejladser og en finalesejlads tilbage.
Offentliggjort Sidst opdateret

Laser Radial-sejleren Anne-Marie Rindom er taget til OL i Tokyo som en af Danmarks største medaljekandidater. Og det er hun godt i gang med at leve op til.

Tirsdag morgen dansk tid blev femte og sjette af i alt ti fleetsejladser afviklet, og med to fjerdepladser rykkede den danske sejler op på førstepladsen.

Hendes nærmeste konkurrenter leverede dårligere placeringer, og det tillod Rindom at rykke fra bronze- til guldpladsen. Hun har et forspring på 12 point ned til svenske Josefin Olsson med fire fleetsejladser og en finalesejlads tilbage.

Onsdag får Laser Radial-sejlerne en pause, så Anne-Marie Rindom skal først fortsætte sin kurs mod guld torsdag.

Kurs mod mere metal?

Ida Marie Baad og Marie Thusgaard i 49'er FX fik en god start på de olympiske lege med placeringer som nummer 14, 4 og 3 i de første tre sejladser.

Sejlerduoen ligger nummer fire samlet efter de tre første sejladser. Da man ikke medregner bådenes dårligste resultat, tæller 14.-pladsen ikke med, hvilket holder danskerne i toppen.

De næste sejladser sejles onsdag. I alt venter 12 fleetsejladser samt en finalesejlads med dobbeltpoint på spil for de ti bedste både.

111 danske atleter er klar til OL

* Håndbold: Niklas Landin, Kevin Møller, Magnus Landin, Lasse Svan, Johan Hansen, Henrik Toft Hansen, Magnus Saugstrup, Mikkel Hansen, Mads Mensah, Henrik Møllgaard, Jacob Holm, Lasse Andersson, Morten Olsen, Mathias Gidsel, Emil Jakobsen, Simon Hald.

* Sejlsport: Anne-Marie Rindom, Lærke Buhl-Hansen, Jonas Warrer, Jakob Precht, Ida Marie Baad, Marie Thusgaard, Christian Peter Lübeck, Lin Ea Cenholt.

* Skydning: Jesper Hansen, Anna Skade Nielsen, Rikke Mæng Ibsen, Steffen Olsen.

* Atletik: Anna Emilie Møller, Sara Slott Petersen, Abdi Ulad, Thijs Nijhuis, Ole Hesselbjerg, Kojo Musah, Mathilde U. Kramer, Ida Karstoft, Emma Beiter Bomme, Astrid Glenner-Frandsen, Mette Graversgaard, Louise Østergaard, Tazana Kamanga-Dyrbak, Frederiks Schou-Nielsen, Simon Hansen, Kristoffer Hari, Emil Mader Kjær.

* Bueskydning: Maja Jager.

* Bordtennis: Jonathan Groth.

* Dressur: Cathrine Dufour, Carina Cassøe Krüth, Nanna Merrald, Charlotte Heering.

* Ridebanespringning: Andreas Schou.

* Military: Peter Flarup.

* Kajak: Emma Aastrand Jørgensen, Bolette Nyvang Iversen, Julie Frølund Funch, Sara Corfixsen Milthers.

* Roning: Sverri Nielsen, Joachim Sutton, Frederic Sebastian Vystavel, Hedvig Lærke Berg Rasmussen, Fie Udby Erichsen, Christina Juhl Johansen, Trine Dahl Pedersen, Frida Sanggaard Nielsen, Ida Gørtz Jacobsen.

* Brydning: Fredrik Bjerrehuus.

* Landevejscykling: Kasper Asgreen, Jakob Fuglsang, Christopher Juul-Jensen, Michael Valgren, Emma Norsgaard, Cecilie Uttrup Ludwig.

* Banecykling: Julius Johansen, Frederik Rodenberg, Niklas Larsen, Rasmus Lund Pedersen, Julie Leth, Amalie Dideriksen, Michael Mørkøv, Lasse Norman Hansen.

* Mountainbike: Sebastian Fini, Caroline Bohé, Malene Degn.

* BMX: Simone Tetsche Christensen.

* Svømning: Pernille Blume, Alexander Aslak Nørgaard, Signe Bro, Tobias B. Bjerg, Anton Ørskov Ipsen, Emilie Beckmann, Helena Rosendahl Bach, Julie Kepp Jensen, Jeanette Ottesen, Karoline Sørensen, Clara Rybak-Andersen.

* Badminton: Mia Blichfeldt, Anders Antonsen, Viktor Axelsen, Sara Thygesen, Maiken Fruergaard, Anders Skaarup Rasmussen, Kim Astrup, Alexandra Bøje, Mathias Christiansen.

* Skateboard: Rune Glifberg.

* Golf: Rasmus Højgaard, Joachim B. Hansen, Nanna Koerstz Madsen, Emily Kristine Pedersen.

* Judo: Lærke Marie Olsen.

Kilde: Kilder: DIF, Ritzau.
Powered by Labrador CMS