Anmeldelse: Stenkast mod ambulance

En ambulance fra Region Hovedstadens Akutberedskab anmeldte natten til søndag, at der var blevet kastet sten mod den fra en gangbro.

Personalet i en ambulance anmeldte, at de var blevet ramt af stenkast fra en bro.
Offentliggjort Sidst opdateret

Natten til søndag modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse fra personalet i en ambulance, om at der skulle have været kastet sten fra en gangbro mod ambulancen, der havde en patient i bårerummet.

Nordsjællands Politis efterforskning har dog i løbet af natten klarlagt, at det formentlig ikke står så galt til. Det fortæller vagtchef Jan Hedager fra Nordsjællands Politi til Newsbreak.dk:

– Vi har efterfølgende måttet konstatere, at der nok har været tale om et uheld, siger Jan Hedager.

Episoden indtraf, da ambulancen kørte under en gangbro over Roskildevej ved den sjællandske by Gørløse.

Artiklen fortsætter under videoen

Her hørte ambulancepersonalet et stort smæld, da de passerede under broen. Samtidig så personalet to mænd, der var på vej over broen:

– Vi har efterfølgende afsøgt området med hunde, lige som vi også har været på sygehuset og snakke med ambulancepersonalet og inspiceret skaderne på ambulancen. Vi tror, man bare har ramt en mindre sten, der tilfældigvis er fløjet ned på samme tidspunkt, siger Jan Hedager.

Ingen mennesker kom til skade ved episoden:

Powered by Labrador CMS