Annonce
Anklager: Sexkrænker bør få 12 års fængsel
Anklager Lenette Skak argumenterer mandag for, at den fynske sexkrænker bør få 12 år for sine ugerninger.
Den fynske sexkrænker CJ bør få 12 års fængsel for blandt andet at have krænket to piger på 10 og 11 år seksuelt i efteråret 2012, siger anklager Lenette Skak.
Han er også anklaget for at forsøge at voldtage en voksen kvinde i Odense, opbevare sprængstoffer i sin lejlighed og ville voldtage flere kvinder i sin garage i fremtiden.
Annonce
Anklager Lenette Skak er mandag i gang med sin strafprocedure i Retten i Odense, hvor hun prøver at argumentere for, at den 41-årige skal have en langvarig straf eller forvaring.
En passende fængselsstraf er 12 år, men anklagemyndigheden mener også, at han kan idømmes subsidiær forvaring, hvilket betyder, at han ikke ved, hvornår han bliver lukket ud igen.
Newspaq