Anholdt for at sætte ild på ældre mand

Meningsudvekslinger gik op i en brændfarlig spids

En 71-årig mand oplevede, hvordan det er at være sat i flammer. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

En 71-årig mand er indlagt med brandskader, efter at en 55-årig mand hældte brændbar væske ud over ham og satte ild til. Det skriver Tveast.dk. Ifølge artiklen var den 55-årige på besøg hos den 71-årige, da hændelsen fandt sted torsdag aften.

Den 71-årige bor i Haslev, og i løbet af besøget kom de to herrer voldsomt op at skændes. Det var faktisk så voldsomt, at den 55-årige hældte brændbar væske ud over den 71-årige for så at sætte ild på ham.

Den 55-årige blev anholdt og den 71-årige indlagt. Sidstnævnte er fortsat på hospitalet med en del brandskader, men han er heldigvis udenfor livsfare. Politiet løslod den 55-årige igen, kort tid efter anholdelsen.

– Der var ikke grundlag for at varetægtsfængsle manden, så derfor har vi løsladt ham igen. Han er stadig sigtet for drabsforsøg, siger Søren Ravn, der er Vicepolitiinspektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Tveast.dk.

Sagen efterforskes

Fra politiets side pågår der stadig en efterforskning.

– Vi mangler stadig nogle afhøringer og få afsøgt nogle hjørner af denne sag. Lige nu er det ikke meget, jeg kan sige, lyder det fra Søren Ravn.

Powered by Labrador CMS