Anders Samuelsen trækker sig

Anders Samuelsen vinker farvel til Liberal Alliance efter onsdagens kæmpe valgnederlag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter onsdagens Folketingsvalg står det klart, at Liberal Alliance har lidt et kæmpe nederlag. Det får nu konsekvenser.

Formanden for Liberal Alliance Anders Samuelsen trækker sig fra formandsposten.

Det skriver Berlingske.

Forlader politik

Anders Samuelsen erkender, at partiets dårlige valg bliver nødt til at få en konsekvens. Og det er, at han trækker sig.

– Derfor vælger jeg at trække mig. Det har jeg sådan set gjort op med mig selv inden, for vi havde en fornemmelse af, at det kunne ende sådan her. Jeg ville gerne have forladt politik på en anden måde. Men det er altid svært at forlade politik på det rigtige tidspunkt, siger Anders Samuelsen til Berlingske.

Definitivt farvel

Han klargør for Berlingske, at det er et definitivt farvel til dansk politik.

Som formand for Liberal Alliance forklarer Anders Samuelsen, at det er hans ansvar, at partiet fik så dårligt et valg. Derfor erkender han også, at det nu er tid til at Liberal Alliance skal i en ny retning med en ny styrmand.

Forventet formand

I det lange interview med den afgående formand, bliver frøet om en ny formand sået.

Ifølge Anders Samuelsen selv, er det Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der står til at overtage formandsposten for Liberal Alliance. Men oplyser også, at det ikke er hans beslutning at tage.

Powered by Labrador CMS