Anden sejr i træk

På to straffesparksmål af Leonardo Bonucci vandt Juventus 2-0 over Lazio i Serie A

Leonardo Bonucci nettede to gange for Juventus lørdag.
Leonardo Bonucci nettede to gange for Juventus lørdag.
Offentliggjort Sidst opdateret

Juventus' sæson har været lidt af en rutsjebanetur. Heldigvis for den italienske storklub lader det til at gå den rigtige vej lige nu.

Lørdag tog holdet sin anden sejr i træk i ligaen og den tredje på tværs af alle turneringer, da Lazio i Rom blev slået med 2-0. Det var hovedstadsklubbens første nederlag på eget græs siden 23. februar og det første på hjemmebane i Serie A siden december sidste år.

Leonardo Bonucci indtog en uvant rolle. Forsvarsgeneralen leverede således begge Juventus' mål på straffespark. Det første kom cirka midtvejs i første halvleg, mens det andet blev lavet med cirka ti minutter tilbage af kampen.

Kan blive skubbet ned

Sejren sender Juventus op på 21 point for 13 kampe på sjettepladsen i Serie A.

Det er samme total, som Lazio har på femtepladsen. Begge hold kan dog blive skubbet ned i tabellen allerede senere lørdag, når AC Milan og Fiorentina mødes.

Inden det, der altså nu er tre sejre i træk, spillede Juventus tre kampe uden at vinde i Serie A. To blev tabt.

Før den sløje stime havde Juventus ellers vundet seks kampe i træk på tværs af alle turneringer, hvilket gav træner Massimiliano Allegri lidt luft efter en sæsonstart, der bød på to nederlag og to uafgjorte i sæsonens første fire ligakampe.

Juventus

Juventus Football Club er en fodboldklub fra Torino i Italien. Klubben har kælenavnene "Den gamle dame" og "Bianconeri". Juventus har vundet 37 italienske mesterskaber – flere end nogen anden italiensk klub, hvilket placerer klubben blandt verdens mest hæderkronede fodboldklubber

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS